Farmakonomuddannelsen

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København Ingen SU eller løn Sundhedsuddannelser 3 år Gymnasiel Pharmakon
By København
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Sundhedsuddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Pharmakon
Farmakonomuddannelsen

Uddannelsen

Som farmakonomelev lærer du om sundhed, sygdom, lægemidler og kundebetjening. Du får et indgående kendskab til medicinske og farmaceutiske fag. Der undervises også i humanistiske fag. Uddannelsen er rettet mod hverdagen på et apotek. Fordelingen af teori og praksis er næsten ligeligt fordelt.

 

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen til farmakonom varer 3 år og foregår dels i praktik på et apotek, dels på Farmakonomskolen, Pharmakon i Hillerød. I løbet af de tre år uddannelsen varer, er der 23 kursusuger på Farmakonomskolen fordelt på 8 kursusperioder. Der er uddannelsesstart 1 gang årligt, d. 1. september.

Uddannelsens 5 fagområder:

  • Medicinsk-farmaceutiske fag: Anatomi og fysiologi, Patologi, Almen farmakologi, Speciel farmakologi, Farmaci
  • Samfundsfarmaceutiske fag: Medicinsk sociologi, Lovforståelse, Sundhedsøkonomi, Klinisk farmaci, Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
  • Humanistiske fag: Psykologi, Etik, Kommunikation, Pædagogik, Formidling
  • Organisation og Ledelse: Organisation, Ledelse og samarbejde, Markedsføring og salg, Logistik, Arbejdsmiljø, Kvalitetsstyring
  • Metodefag: Metode

 

Jobmuligheder

En farmakonom bliver primært ansat på apoteker og sygehusapoteker, men der er også mulighed for ansættelse i medicinalindustrien.

 

Økonomi

Du får løn under hele uddannelsen. Lønnen det første år er ca. 11.700 kr. stigende til ca. 13.400 det tredje år.

Under skoleopholdene kan du vælge at bo på Farmakonomskolen. Det er gratis at bo og spise på skolen.


Adgangskrav

Gymnasial uddannelse; studentereksamen, hf, hhx, htx, IB mv.

Udenlandske eksaminer, sidestillet med dansk gymnasial eksamen

GIF, SOSU-assistentuddannelsen Trin 2 (bestået efter 1. maj 2003).


Optagelsesforløb

Medio februar starter ansættelsesforløbet på de af landets apoteker, der skal have elever det pågældende år, dette kan variere fra år til år. På farmakonomuddannelsens hjemmeside findes en liste over ledige uddannelsespladser.

Du skal sende en motiveret ansøgning til apoteket og senest d. 6 juni skal kontrakten være underskrevet.

Når du har underskrevet en elevkontrakt med et apotek, er du optaget på uddannelsen og dermed også Farmakonomskolen.