Dit køn bestemmer dit valg af uddannelse

Dit køn bestemmer dit valg af uddannelse

Unge mænd vil være smede og mekanikere, mens unge kvinder vil være frisører og tandklinikassis­tenter. Valget af uddannelse viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked vil leve i bedste velgående generationer frem. Forsker fremhæver, at både politikere og arbejdsmarkedets parter har stort ansvar for at nedbryde det skæve uddannelsesvalg, og LO-sekretær mener, at de faglige udvalg har svigtet.
Der er ikke brug for mange herretoiletter på landets sosu-skoler. Ganske få unge mænd har lyst til at uddanne sig til sosu-hjælper. Hver gang 17 unge kvinder søger ind på sosu-uddannelsen, søger kun én ung mand optagelse. Og der er heller ikke brug for dametoiletter på smedelinjerne på Danmarks tekniske skoler. For unge kvinder vil ikke lære at svejse, viser tal fra Undervisningsministeriet over unges tilgang til erhvervsuddannelserne i 2007. At dømme efter de unges valg af erhvervsuddannelse vil arbejdsmarkedet i de næste generationer fortsat være skævt. Unge mænd vil helst lugte af motorolie, mens kvinder foretrækker at dufte af hårbalsam, og selv om der i mange år har været kørt kampagner for at bløde op på de unges kønsopdelte uddannelsesvalg, er det mislykkedes for stort set alle erhvervsuddannelser. På nogle uddannelser er kønsfordelingen endda blevet endnu mere skæv. Det gælder blandt andet på smede-uddannelserne. I 2001 var 10 procent af de nye smedeelever unge kvinder. I 2007 var kvindernes andel svundet til seks procent. Tilsvarende er der sket et fald i antallet af unge kvinder med lyst til at blive elektriker. I 2001 var 15 procent af nye elektrikerelever kvinder, mens tallet seks år senere var faldet til 14 procent. For andre erhvervsuddannelser har kønsfordelingen ikke rokket sig en tøddel. Det gælder mekaniker- og mureruddannelserne, der stadig domineres helt og aldeles af mænd. Inden for typiske kvindefag som frisør og tandklinikassistent er der heller ikke kommet nævneværdigt flere mænd ind på uddannelserne. Og heller ikke på social- og sundhedshjælperuddannelserne står mændene i kø for at nedbryde kønsbarrierer.

Drengene står stille

Arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker på Roskilde Universitet (RUC) Karen Sjørup kalder det yderst interessant, men også beskæmmende, at der ikke er skabt større balance mellem kønnene i erhvervsuddannelserne de seneste år. »Når du udelukkende ser på erhvervsuddannelsessystemet, har det ikke flyttet sig. Men hvis du ser ungdomsuddannelserne generelt, er der sket markante ændringer. De unge kvinder går i dag på gymnasiet og tager siden en lang uddannelse. Så kvinderne flytter sig uddannelsesmæssigt, mens drengene holder fast i håndværkeruddannelserne,« siger hun. Tal fra Danmarks Statistik bekræfter Karen Sjørups pointe. I 2007 begyndte 11.952 unge mænd på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg. Samme år begyndte 11.728 unge mænd på det almene gymnasium. Eller sagt med andre ord – flere unge mænd søger hvert år ind på håndværkeruddannelserne end på gymnasiet. Til sammenligning begyndte 18.355 piger på det almene gymnasium i 2007. »Efter min mening er der sket en hurtig udvikling af pigernes uddannelses- og erhvervsvalg de seneste år, mens drengene står stille. Det betyder også, at drengene bliver langt mere sårbare på fremtidens arbejdsmarked,« siger Karen Sjørup og henviser til, at folk med lange uddannelser vil klare sig bedst i fremtidens videnssamfund. Karen Sjørup fremhæver, at både politikere og arbejdsmarkedets parter i høj grad har et ansvar for at analysere de unges uddannelsesvalg og få iværksat handlingsplaner for at nedbryde det kønsskæve uddannelsesvalg. »Vi må ændre nogle stereotype opfattelser af, hvad der er maskulint og feminint at arbejde med. Mænd i kvindefag er for eksempel ofte bange for at blive betragtet som en ’bøsserøv’, og hvis deres selvopfattelse af at være mand antastes, søger de ikke over i de fag,« siger hun og tilføjer, at det samme gør sig gældende for kvinder. LO-sekretær Ejner K. Holst er alarmeret over, at unge mænd stadig klumper sig sammen på håndværkeruddannelser og kvinder i frisør- og omsorgsfagene. Får vi ikke ændret på de unges valg af uddannelse, forudser han, at uligeløn og manglende ligestilling mellem mænd og kvinder vil fortsætte i mange generationer endnu, fordi det skæve arbejdsmarked reproducerer sig selv. »Vi får ikke reel ligestilling i Danmark, før vi får et mindre kønsopdelt arbejdsmarked. Kvinderne får desværre lov at betale for det kønsopdelte arbejdsmarked, både når det gælder løn og lederposter, og vi får først ændret på det kønsopdelte arbejdsmarked, når de unge uddanner sig ud af det,« konstaterer Ejner K. Holst. En bedre balance mellem kønnene på arbejdspladserne baner automatisk vejen for mere ligestilling, mener han. »Der er ingen tvivl om, at i en håndværkerkultur med lige mange mænd og kvinder, vænner mændene sig til, at barselsorlov er en selvfølge. Det er de ikke vant til i et mandsdomineret fag med næsten nul kvinder. Et miks af både mænd og kvinder på en arbejdsplads giver et andet arbejdsmiljø med respekt for begge køn,« siger Ejner K. Holst.

Malernes damer

Malerfaget er det eneste traditionelle mandefag, hvor kvinderne op gennem 1990’erne holdt deres indtog i takt med, at giftige malinger blev taget af hylderne. I 2001 var 57 procent af de nye malerelever mænd og 43 procent kvinder, men de seneste år er kønsfordelingen igen på den forkerte vej. I 2007 var kun hver fjerde nye malerelev en kvinde. På trods af at kvinderne ikke længere valfarter til maleruddannelserne i samme tempo som for otte år siden, fastslår forbundsformand i Malerforbundet Jørn Erik Nielsen, at malerfaget i dag er lige så meget et kvindefag som et mandefag. Og den udvikling vil han meget nødig skrue tilbage. »Det er en styrke for malerfaget, at vi tiltrækker både unge mænd og kvinder. I princippet er det jo ligegyldigt, om en vindueskarm eller et loft er malet af en mand eller en kvinde, men for arbejdsmiljøet og omgangstonen på arbejdspladserne er det en stor fordel, at begge køn er repræsenterede,« siger Jørn Erik Nielsen. Derudover fremhæver han, at uden kvindernes søgning til faget havde det været svært for arbejdsmarkedet at rekruttere faglærte malere nok i de seneste år, hvor højkonjunkturen har betydet byggeboom. Ifølge Jørn Erik Nielsen bliver arbejdsmarkedet mere robust, når der er et miks af mænd og kvinder inden for alle brancher. Hvad har Malerforbundet så gjort for at lokke pigerne ind i mandehørmen? Ifølge Jørn Erik Nielsen er de stille og rolig kommet af sig selv i takt med, at forbundet via overenskomsterne sikrede kvinderne nogle rettigheder under graviditeten samt barselsorlov. »Og så opfordrede vi mestrene i de faglige udvalg til ikke at skelne mellem kønnene, og det satte for alvor skub i kvindernes søgning til faget,« fastslår han. Michelle Hallberg er en af de unge kvinder, der har valgt malerfaget og næste år får sit svendebrev. Hendes morfar var maler og på trods af, at det er et mandefag, havde hun ingen betænkeligheder ved at søge ind på Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe. »Drengene er flinke nok, og de opfører sig helt gentlemanagtigt over for mig, fordi jeg er den eneste pige i en klasse på 16 elever,« siger Michelle Hallberg, der ikke havde problemer med at få en lærerplads hos en malermester i Hvidovre. Den unge malerlærling oplever både fordele og ulemper ved at være kvinde i et mandefag. »Mændene tager hensyn, men jeg kan da godt mærke, at der indimellem er en hård tone i skurvognene ude på byggepladserne. De taler meget om damer, og så lukker jeg bare ørerne,« siger Michelle Hallberg og understreger, at hun aldrig har fortrudt sit valg af uddannelse.

Vejlederne op på dupperne

LO-sekretær Ejner K. Holst finder det helt centralt, at erhvervsvejlederne i folkeskolen påtager sig et ansvar for at lokke flere kvinder ind i mandefag og flere mænd ind i kvindefagene. »Der er ingen tvivl om, at erhvervsvejlederne kunne bruge mere energi på en vejledning, hvor de udfordrer de unges normer og vanetænkning i uddannelsesvalg. Får vejlederne forklaret pigerne, at de sagtens kan blive elektrikere uden at blive møgbeskidte, og at elektrikerfaget ikke er fysisk hårdere end mange andre fag,« spørger han og mener, at vejlederne skal sætte nogle andre billeder. Kampagner om piger i mandefag og valg af rollemodeller har fejlet, og derfor må der nye metoder til. De faglige udvalg, der består af repræsentanter fra arbejdsgiverne, fagforbundene og erhvervsskolerne, spiller også en nøglerolle for at få unge til at vælge utraditionelt, mener Ejner K. Holst. Han sender en kraftig opfordring til udvalgene om at analysere årsagerne til, at det ene eller andet køn ikke søger deres fag. »En af kerneopgaverne for et fagligt udvalg er at sikre, at de udbyder fag, der giver beskæftigelse og rekrutterer bredt blandt både mænd og kvinder. I visse fag vil det være naturligt at spørge sig selv, hvorfor faget fortsat kun tiltrækker det ene køn. Jeg kan undre mig over, at visse fag med mangel på arbejdskraft ikke har formået at gøre sig lækre over for nogle af de alt for mange piger, der søger frisørfaget. De vil alle sammen være frisører, men der er ikke hår nok i verden til dem.« De faglige udvalg skal sætte langt større fokus på at tiltrække hele ungdomsårgangen og ikke bare halvdelen. »Det er tåbeligt kun at satse på halvdelen af arbejdsmarkedet. Hvis man ønsker nogle unge mennesker med nogle bestemte kvalifikationer, er der altså dobbelt så mange, hvis man kigger på hele viften,« siger LO-sekretæren. Kilde: LOs ugebrev