Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
Roskilde | SU berettiget | Bacheloruddannelser | 3 år | Gymnasiel |
Roskilde Universitet (RUC) |
By | Roskilde |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Bacheloruddannelser |
Varighed | 3 år |
Adgangskrav | Gymnasiel |
Uddannelsesinstitution |
Roskilde Universitet (RUC) |
Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse er den engelske variant af Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse. Begge uddannelser støtter sig op ad den samme studieordning, men alt undervisning på den internationale linje er som nævnt på engelsk. Så alle projekter og rapporter skal derfor udfærdiges på engelsk. Undervisningen bliver varetaget af danske og udenlandske undervisere og de studerende er i høj grad fra mange forskellige lande. Så har du som danske mod på at forbedre dit engelsk og færdes i et internationalt studiemiljø, så er
Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse måske linjen for dig.
Følgende tekst er den samme som under uddannelsen Den Naturvidenskabelige Internationale Bacheloruddannesle, da studieordningen er den samme: Naturvidenskab kan bedst beskrives som studiet af naturen omkring os og hvordan organismer, organisk liv, naturfænomener, kemiske processer, fysiske størrelser og matematiske modeller kan hjælpe os til bedre at forstå hvordan verdenen hænger sammen. Naturvidenskab har nogle hovedområder som du sikkert kender fra folkeskolen eller gymnasiet. Fag som kemi, biologi, matematik og fysik er kernefag som alle er med til at give Den (Internationale) Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse sin dybde og tiltrækningskraft. Naturvidenskab er videnskab på både et teoretisk plan med matematiske modeller, fysiske beviser og kemiske proces-oversigter. Men Naturvidenskab er også en praktisk videnskab, hvor du får lov til at få fingre ned i jorden. For naturvidenskab er en videnskab hvor alt skal testes, vejes, efterprøves og bevises igen. Du kommer til at afprøve dine teorier i laboratoriet igennem konkrete forsøg.
Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse varer 3 år og fokus i løbet af den tid er, at du får et indblik i de forskellige discipliner som naturvidenskaben arbejder med. Du kommer til at beskæftige dig med konkrete naturvidenskabelige problemstillinger og du lærer videnskabelige metoder til løse mere og mere komplekse problemstillinger. En vigtigt del ved Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse er, at de opgaver du bliver præsenteret for har et konkret link til samfundet omkring os. Det er håndgribelige problemstillinger som du nemt kan identificere i vores samfund.
Studiets indhold På de 4 første semestre på Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse arbejder du med projektskrivning og følger spændende naturvidenskabelige kurser. Hvert af disse kurser giver dig en introduktion og et indblik i et særligt naturvidenskabeligt felt. Du har hele tiden mulighed for at stille spørgsmål og det er også 100% op til dig selv at søge udfordringer og engagere dig i undervisningen.
Nogle af de kurser du kan vælge imellem er: Matematik A (regning med flere ubekendte variabler), matematik B (liniær algebra), matematik E (diskret matematik), matematik modellering, fysik A (mekanik og atomfysik), fysik C (biofysik), fysik D (suppleringskurser), fysik (termodynamik og statistisk mekanik), statistik (anvendt statistik), kemi A (almen kemi), kemi B (organisk kemi), kemi C (uorganisk kemi), biologi A (cellebiologi), biologi C (funktionel biologi og evolution), biologi (miljøbiologi og økologi), geografi A (fysisk geografi og biogeografi), GIS og landskabsøkologi, datalogi A (indledende programmering), datalogi B (modellering og vidensstyring) og mange flere. På hvert semester skal du skrive et projekt sammen med en lille gruppe af dine medstuderende. I formulerer i fællesskab en problemformulering og får en vejleder tilknyttet som er behjælpelig med gode råd.
Du og din gruppe kan frit vælge en problemstilling I vil arbejde med, dog er der nogle få krav, der skal opfyldes: På første semester skal du arbejde med naturvidenskab som redskab i praktiske og samfundsmæssige sammenhænge. På andet semester skal du arbejde med grundvidenskabelige problemstillinger inden for naturvidenskaberne ved hjælp af brugen af modeller, teorier og eksperimenter. På tredje semester skal du arbejde med naturvidenskaben som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen. På fjerde semester er der ingen egentlig semesterbinding , men dit arbejde med projektet i dette semester skal inddrage og omhandle naturvidenskabelige teorier, metoder og fænomener, og du skal fordybe dig på baggrund af de erfaringer du har fra de foregående semestre. Hvert semester skal du desuden følge 2 kurser, mens du skriver dit projekt med din gruppe.
Du skal i løbet af basisstudierne vælge mindst 2 matematikkurser ellers kan du frit vælge hvilke kurser du vil følge. For at få lov til at begynde på overbygningen skal du bestå alle 8 kurser. Ønsker du at få nærmere information om Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse, så kan du kontakte: Studievejledningen for Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse
Tlf. 4674 2746 Email: nat-studievejledningen@ruc.dk
Specielle adgangskrav
Specifikke adgangskrav: Matematik A, Fysik B, Kemi B, Dansk A (ikke et krav ved engelsksprogede uddannelser), Engelsk B