Den Humanistiske Bacheloruddannelse

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Roskilde SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Roskilde Universitet (RUC)
By Roskilde
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Roskilde Universitet (RUC)
Den Humanistiske Bacheloruddannelse

Den Humanistiske Bacheloruddannelse er kendetegnet ved at være en uddannelse, der kommer tæt på mennesket og dets udviklingshistorie set i et kulturelt perspektiv. Humaniora er populært sagt de "bløde" videnskabelige discipliner set i forhold til naturvidenskab og samfundsvidenskab.


Humaniora fokuserer på de kulturelle rammer og kontekster som vi mennesker agerer og udtrykker os i. Derfor indeholder humaniora elementer som kultur, historie, sprog, kunst, filosofi, psykologi, litteratur, medievidenskab, pædagogik, kommunikation, ledelse og mange flere af de lidt bløde videnskabelige discipliner. Når du starter på Den Humanistiske Bacheloruddannelse, så vil du blive mødt med et væld af spændende udfordringer, der kræver at du bruger dine analytiske evner til at analysere og løse problemstillinger. De 3 år som Den Humanistiske Bacheloruddannelse varer, er også på mange måder en introduktion til de videnskabelige metoder og tankegange som er særegne for humanistiske fagdiscipliner.


Studiets indhold Den arbejdsbyrde som du påtager dig på de 4 første semestre af Den Humanistiske Bacheloruddannelse, har et klart fokus på projektskrivning og deltagelse på kurser. Det er helt op til dig selv at administrere din studietid og ingen kigger dig over skulderen mens du studerer. I løbet af de 4 semestre som Den Humanistiske Bacheloruddannelse varer er der 4 elementer som er en slags ledetråd i de projekter du skriver og de kurser du følger. Subjektivitet og Læring, som handler om pædagogiske og psykologiske teorier med sociologiske og kulturteoretiske elementer. Det vil sige emner som identitet, læring, socialisering, magt, køn, livsformer, etnicitet og relationen mellem individ og samfund. Videnskab og Filosofi, som handler om hvad videnskab, viden, sandhed, virkelighed og objektivitet er. Men også om for eksempel etik, retsfilosofi, politisk filosofi og æstetik.


Historie og Kultur, som belyser videnskaber som historievidenskab, antropologi, medievidenskab og kulturstudier. Det vil sige emner som forholdet mellem samfund og individ, kultur og natur, fortid og nutid, tradition og forandring. Tekst og Tegn, som handler om tegnsystemer, og hvordan de danner tekstformer som skønlitteratur, film, udstillinger og fjernsynsudsendelser. Dimensionen indeholder bl.a. de faglige discipliner litteraturvidenskab, argumentationsanalyse, sprogteori, billedsemiotik samt film- og medieteori.


I løbet af Den Humanistiske Bacheloruddannelse skal du udarbejde 4 projekter som du skal være fælles om sammen med cirka 5-7 af dine medstuderende. I får tilknyttet en vejleder som vil være behjælpelig med gode råd til projekterne. De problemstillinger som din gruppe formulerer og arbejder med er helt valgfrie, bare der er et link til et humanistisk element. Ud over projektarbejdet skal du på første år gennemføre fire obligatoriske grundkurser der introducerer til de fire humanistiske dimensioner


På andet år skal du sideløbende med projektarbejdet gennemføre fire selvvalgte specialkurser der hver især giver en dybere indsigt i humanistiske metoder, teorier og problemstillinger. Desuden introducerer og forbereder specialkurserne dig til de videre studier på overbygningsfagene. Nogle af de humanistiske fag du kan vælge på basisuddannelsen er: Dansk, Kultur- og Sprogmødestudier, Engelsk, Tysk, Fransk, Historie, Filosofi og Videnskabsteori, Pædagogik og uddannelsesstudier, Psykologi, Kommunikation, Journalistik og Performance-design. Ønsker du mere information om Den Humanistiske Bacheloruddannelse, så kan du kontakte: Studievejledningen for Den Humanistiske Bacheloruddannelse


Tlf. 4674 28 09 Email: hum-studievejledningen@ruc.dk


Specielle adgangskrav

Specifikke adgangskrav: Dansk A, Engelsk B, Historie eller Samtidshistorie B, Fransk eller Tysk fortsættersprog B eller Fransk, Tysk, Italiensk, Russisk eller Spansk begyndersprog A