Dans - Dansk Talent Akademi

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Supplerende adgangskurser, Tilvalgsfag, Kunstuddannelser 3 år Folkeskole Dansk Talent Akademi
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Supplerende adgangskurser, Tilvalgsfag, Kunstuddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Folkeskole
Uddannelsesinstitution Dansk Talent Akademi
Dans - Dansk Talent Akademi

Har du talent for at danse? Ønsker du dig en professionel danseuddannelse inden for contemporary dans, så kan danselinjen på Dansk Talentakademi være et godt springbræt for dig. Undervisningen i dans på talentakademiet foregår på Balletskolen i Holstebro og har hovedfagene contemporary dans, moderne dans og ballet.

Uddannelsen er et treårigt forløb, som kan tages sideløbende med en gymnasial uddannelse. På danselinjen er der undervisning 10-12 timer om ugen, og undervisningen er tilrettelagt til at ligge i eftermiddags- og aftentimerne mandag til torsdag. Derudover forventes det, at eleverne møder til 4-5 weekendworkshops i løbet af året.

Underviserne er professionelle dansere og koreografer, og standarden er høj! Der forventes motivation, disciplin og vedholdenhed fra hver enkelt elev. For at sikre det høje niveau, skal du til optagelsesprøve i februar. Du kan høre nærmere om optagelsesprøven eller søge optagelse her.
Hvert skoleår afsluttes med en eksamen. Her bedømmes eleverne efter 7-trins skalaen og får desuden en skriftlig udtalelse.

På uddannelsen er der mødepligt og en egenbetaling på 10x700 kr. om året. Udover contemporary dans, moderne dans og ballet undervises er der undervisningsforløb i jazz, koreografi, komposition, improvisation, fysisk træning og yoga. Hvert år er der en studietur, som varer ca. en uge og går til en destination med et internationalt dansemiljø i vækst. Tidligere år er turene gået til: Amsterdam, Stockholm, København, London, Madrid, Barcelona, Leamington Spa, København/Malmø og Berlin.


Jobmuligheder

Danser