Bliv filmskaber!
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
Hele Danmark | Ingen SU eller løn | Højskolekurser | 35 uger | Ingen |
Den Europæiske Filmhøjskole |
By | Hele Danmark |
Offentlig støtte | Ingen SU eller løn |
Uddannelseskategori | Højskolekurser |
Varighed | 35 uger |
Adgangskrav | Ingen |
Uddannelsesinstitution |
Den Europæiske Filmhøjskole |
Det Europæiske Film College er det helt rette sted at tage en uddannelse som filmskaber.
Har du altid drømt om at blive instruktør, klipper, filmfotograf eller skuespiller, eller måske bare være med på et film set, for at opleve den energi der er i at skabe historier med levende billeder? Så tag på dette kursus, som tager 35 uger (eller 8,5 måned) fra slutningen af august til starten af maj.
Her vil du leve og ånde for film 24/7 hele året rundt.
På filmskolen kommer der elever fra hele verden, og al undervisning foregår på engelsk.
Et ophold på Den Europæiske Filmhøjskole er det første skridt på vejen til at blive filmskaber og undervisningen er af høj international kvalitet. Du kommer til at følge fem forskellige kurser i løbet af dit ophold på Den Europæiske Filmhøjskole.
Hvert kursus er på mellem 3 og 4 uger, og du vil få mindst 25 timers klasse-undervisning plus praktiske opgaver og øvelser hver uge i den periode. I slutningen af kursusperioderne er der ofte planlagt øvelser, hvor eleverne producerer kortfilm ved at bruge de filmfærdigheder, som de har lært i løbet af det pågældende kursus. De første filmproduktioner strækker sig over 2 uger mens det afsluttende projekt med afgangsfilmen kører i 5 uger.
Kurserne er flettet ind i hinanden og det betyder, at du stifter bekendtskab med forskellige discipliner i løbet af et kursus. Et eksempel kunne være at studerende fra instruktør-holdet laver øvelser med studerende fra kamera-holdet - og senere i samme forløb kan øvelserne foregå sammen med studerende fra skuespil-kurset.
Udgangspunktet for undervisningen er, at jo mere du ved om verden omkring dig, desto mere materiale og inspiration kan du få ind i dine film.
Stort set hver uge i løbet af dit ophold deltager du i foredrag og forelæsninger med filmfolk fra hele verden, hvor emnerne er af vidt forskellig karakter - alle med film som omdrejningspunkt. Foredragene giver fagligt input og inspiration til de filmprojekter, du laver.
Den Europæiske Filmhøjskole har en tradition for at tiltrække kvalificerede undervisere og foredragsholdere fra både Danmark og udlandet - instruktører, producenter, journalister, forskere, komponister og kunstnere.
Blandt tidligere elever, der nu arbejder i den professionelle filmbranche kan nævnes Nikolaj Arcel, Joachim Trier, Michal Noer, Charlotte Bruus (fotograf, ’Jagten’, ’The Girl on a Train’), Jeppe Rønde (’Bridgend’), Sturla Brandth Grøvlen (fotograf, ’Victoria’) og mangle flere…
Jobmuligheder
Instruktør, klipper, fotograf, manuskriptforfatter, lyddesigner, produktionsleder, assistent på filmhold eller i tv-produktioner (runner).