Beklædning

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Odense Ingen SU eller løn Fagkurser 1 år Folkeskole Odense Fagskole
By Odense
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Fagkurser
Varighed 1 år
Adgangskrav Folkeskole
Uddannelsesinstitution Odense Fagskole
Beklædning

Hvis du ikke er den boglige type, men hellere vil designe tøj skal du vælge beklædningslinjen på Odense Fagskole. Her lærer du fra bunden af hvordan du designer og tegner mønstre, laver tilskæringer, syr med forskellige teknikker, for at få forskellige mønstre og sømme frem.


Det er professionelle håndarbejdslærere der står for undervisningen og de er selv designere og iværksættertyper der er meget kreative, og som kan støtte dig i dine egne kreative ideer, så du kan skabe et univers der er helt dit eget.


Du vil selvfølgelig blive påvirket af deres ideer og designs, men det er netop sådan man arbejder i branchen, ligesom i musikbranchen, hvor man ser hvad andre har lavet og bliver inspireret af det og fortolker det til sit eget design.


Du behøver ikke kunne sy i forvejen, det handler blot om at have interessen for det, så kommer håndværket af sig selv. Der er mange forskellige slags designs, hvor et af de sværere er Haute Couture, som du til sidst når du skal lave en udstilling også vil stifte bekendtskab med.


Udover de forskellige sy-teknikker og det håndarbejdsmæssige, vil du også blive undervist i kunst og kulturhistori, farveteori og kompositioner, samt materialelære, så du ved hvilke typer af stof der passer godt sammen og hvilke der ikke er til at arbejde med.



Specielle adgangskrav

For at blive optaget på Odense Fagskole skal du have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år ved kursets start.