Assyriologi - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Københavns Universitet
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Assyriologi

Assyriologi er studiet af Mesopotamiens historie, kultur og sprog. Men "hvad er Mesopotamien?" spørger du sikkert. Mesopotamien er området mellem de 2 store floder Eufrat (mesos på oldgræsk) og Tigris (potamos på oldgræsk). Området ligger idag i Irak, men var i tidernes morgen (cirka 5000 f.Kr.) hjemsted for mange spændende og storslåede kulturer. Senere i verdenshistorien opstod 2 store civilisationer i området, Assyrien og Babylonien. De tekster du kommer til at studere er baseret på forskellige sprog som Sumerisk, akkadisk (babylonsk og assyrisk), hittitisk og hurritisk. Formålet med uddannelsen er, at du lærer om alle aspekterne ved denne ældgamle, men yderste avancerede kultur. Du vil indgående beskæftige dig med politik, økonomi, handel, religion og samfundet i den tidsperiode.


På uddannelsen Assyriologi vil du følge de andre to retninger: Ægyptologi og Nærorientalsk arkæologi i det første halve års tid, da mange af fagene er de samme. Nogle af de forskelle der er fra de andre fag er de assyriske handelsbreve, som stammer fra bronzealderen. Disse breve giver mulighed for at forstå oldtidens kultur og samfund og du vil efterhånden kunne leve dig helt ind i datiden.


Jobmuligheder

Underviser, forsker, kulturformidler, rejseleder, historiker, forfatter.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B.