Teatervidenskab - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Københavns Universitet
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Teatervidenskab

Vælger du at læse til kandidat i Teatervidenskab, er det en uddannelse, der som de fleste andre kandidatuddannelser er normeret til 2 år. Der udbydes et relativt stort antal kurser som du frit kan vælge imellem. Du skal følge et mindre antal obligatoriske kurser, hvor fokus er formidling som disciplin, samt den teori og metode som danner grundlag for dramaturgien.


Dramaturgi kan nemt betegnes som en særdeles vigtig kompetence for Teatervidenskabsstuderende, da begrebet dækker det forhold at give en ide den form og essens, som gør det muligt for skuespilleren eller performeren at formidle ideen og dens budskab til tilhørerne/beskuerne.


Via undervisningen studerer du teatret som en kunstart, men også den interaktion teatret har med samfundet. Det kan være igennem samfundssatire, der revser politikere eller som kritisk medie overfor f.eks. krige eller andre problemer i samfundet. Dermed får du som studerende indblik i den unikke historie, der knytter sig til teatret som kunstinstitution og samlingspunkt. En del af pensum er på engelsk og du skal være indstillet på bruge adskillige timer på forberedelse.


Man kan sammenligne teatervidenskab lidt med at læse litteraturvidenskab. Det handler om at analysere og forstå baggrunden for hvorfor et stykke eller en bog er skrevet i forhold til den samfundsmæssige situation, mere end det handler om selve stykkets fremførsel.


Det er også meget lignende kandidatuddannelser du kan vælge på de to linjer, teatervidenskab og litteraturvidenskab.


De emner du vil blive undervist i er:
 - Teater- og performanceteori


 - Teater- og performance efter 1945


 - Drama- og teaterpædagogik


Du slutter uddannelsen af med at bruge et ½ år på at skrive dit speciale og du får efterfølgende titlen Cand. mag.


Jobmuligheder

Du kan blive ansat i stillinger på teatret, som kulturformidler eller pressesekretær, eller du kan blive underviser på en højskole eller lignende.