Taekwondo
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|
Hele Danmark | Ingen SU eller løn | Højskolekurser | Ingen |
Idrætshøjskolen Bosei |
By | Hele Danmark |
Offentlig støtte | Ingen SU eller løn |
Uddannelseskategori | Højskolekurser |
Adgangskrav | Ingen |
Uddannelsesinstitution |
Idrætshøjskolen Bosei |
Taekwondo er ikke en helt så gammel kontaktsport, som man skulle tro. Den stammer fra Korea og er blevet påvirket af kinesiske kampsporter fra omkring år 0. Ordet Taekwondo er sammensat af tre ord: Tae (spark/fod) – Kwon (hånd/slag) – Do (vejen/måden at gøre det).
Taekwondo adskiller sig fra andre stilarter ved at være et fuldt udbygget system af både angrebs- og forsvarsteknikker med hovedvægten på sparketeknik. Taekwondo giver øget kropsforståelse og bygger i lighed med andre kampsportsdiscipliner på værdier som tålmodighed og respekt for andre. Undervisningen bliver varetaget af Master Ko Tai Jeong, 9. Dan.
At det er Master Ko, der står for den daglige træning, vil for dig som elev betyde, at du får en træning i verdensklasse, hvad enten du er nybegynder eller øvet med en eller flere gradueringer bag dig. Du vil få en træning, der er tilpasset dit niveau, og du vil få mulighed for at graduere undervejs.
Master Ko har mere end 50 års erfaring i Taekwondo og har undervist det danske landshold og sørget for at vi har vundet mange medaljer. I hans tid som landstræner var Danmark lige efter Sydkorea (som selvfølgelig lå nr. 1) på verdensranglisten.
I kursusforløbet er indlagt en rejse til Østen. I år 2015 var det Sydkorea turen gik til. Her besøgte de hovedkvarteret for Taekwondo. Rejsen er et ekstratilbud som betales særskilt, og der vil være normal undervisning på Bosei, hvis man vælger ikke at deltage. Rejsens pris afhænger af flyprisen.
Du kan evt. vælge at studere flere linjefag på højskolen i sammenhæng med Taekwondo. For eksempel filosofi, meditation, yoga eller japansk.