Softwareudvikling - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Odense, Aalborg SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
IT-Universitetet
Københavns Universitet
By København, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
IT-Universitetet
Københavns Universitet
Softwareudvikling

"Software? Er det ikke kun for nørder?" Det kunne være en af de fordomme som mange mennesker umiddelbart ville klæbe på uddannelsen. Men tag ikke fejl, Software er langt mere spændende end som så, og det er ikke (kun) nørder, der læser på studiet.


Nørd er heller ikke længere et skældsord, men en kompliment om en person der ved ekstremt meget om især tekniske ting. Og måske er du allerede blevet en nørd efter de 3 års studie på bachelordelen?


Ved starten på den 2-årige kandidatuddannelse, er der kun 2 år indtil du kan gå på jagt på arbejdsmarkedet efter et spændende job, hvor du kan udfolde dine talenter og kreativitet. Men inden da kommer du til at møde interessante og innovative fag som mobilt software og interaktion med Internettet som medium. På det sidste år skriver du et speciale i tilknytning til en forskergruppe og efter du har bestået, så er det bare ud over sletter på vej mod dit drømmejob!


Software er langt bedre beskrevet som et studium for den nysgerrige person og det skader slet ikke at du er lidt af en opfinder. Det kan være at du brænder efter at lave et flotte grafiske præsentationer i 3D eller måske er interaktive computerspil vejen frem for dig - ligegyldigt hvilke højtflyvende ideer du har, så kan du med en uddannelse i Softwareudvikling lære at omsætte dem til noget konkret.


Som studerende lærer du at designe og udvikle software, herunder at anvende aktuelle teknologier såsom moderne programmeringssprog, operativsystemer, netværk, distribuerede systemer, databasesystemer og modellering.

Endvidere lægges der vægt på, at du får erfaring med alle faser af softwareudviklingsprocessen, fra analyse over design, til udvikling, test og idriftsættelse. Derfor lærer du også om forundersøgelse og kravspecifikation, brugervenligt design og opbygning af brugergrænseflader, ligesom æstetiske og etiske overvejelser indgår i uddannelsen. Alt dette er med til at sikre, at din uddannelse er spændende, relevant og fremtidssikret.


Jobmuligheder

Selvom du også kan få de samme jobs som bachelor, så har du bedre muligheder som kandidat og får også en større løn. Du kan både blive: Programmør, IT-ansvarlig, Selvstændig, Webudvikler, Spiludvikler, Softwareudvikler, IT-konsulent, IT-arkitekt, IT-projektleder, Tester, Brugergrænsefladedesigner, Usability-konsulent.