Skibskok

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark SU berettiget Shippinguddannelser Folkeskole MARTEC
By Hele Danmark
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Shippinguddannelser
Adgangskrav Folkeskole
Uddannelsesinstitution MARTEC
Skibskok

Hvis du er uddannet kok eller tænker på at blive det, men samtidig gerne vil se verden eller bare godt kan lide at være til søs, så bør du vælge uddannelsen til Skibskok. Det er ikke fordi det kræver meget mere at blive skibskok end at blive kok. Det tager kun 5 dage mere og det er en gratis uddannelse, hvis du allerede er uddannet kok. Dog koster det 775 kr. pr. uge for kost og logi, hvis du vælger at bo på skolen. Til gengæld kan du også få en særlig uddannelsesstøtte på 827 kr. pr. dag.


Det du lærer udover hvad du har lært på kokkeuddannelsen, er alle de sikkerhedsregler der er ved at befinde sig til søs på et skib. Du lærer blandt andet hvordan du bekæmper brand ombord og du bliver undervist i søsikkerhed. Derudover bliver du undervist i førstehjælp, sundhed til søs og andre arbejdsforhold.


Når du har gennemført kurset, skal du i praktik i en måned på et skib, så du kan fremvise, hvad du har lært. Du skal instrueres af en anden skibskok, som har sønæringsbevis, for at praktikken kan være gældende.


Du kommer til at arbejde med alt det ansvar som du ellers vil få som skibskok. Det gælder alt indenfor kostregnskab, indkøb og opbevaring af proviant med mere.


Det er også vigtigt at bemærke at du skal have et gyldigt sundhedsbevis for at kunne blive optaget på skolen. Sundhedsbeviset kan fås hos en søfartslæge og må ikke begrænse dig fra at lave kabysarbejde.


Jobmuligheder

Skibskok på handelsskibe.