Outdoor - Højskolekurser
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|
Hele Danmark | Ingen SU eller løn | Højskolekurser | Ingen |
Nørgaards Højskole |
By | Hele Danmark |
Offentlig støtte | Ingen SU eller løn |
Uddannelseskategori | Højskolekurser |
Adgangskrav | Ingen |
Uddannelsesinstitution |
Nørgaards Højskole |
Linjeansvarlig: Jesper Voldby
Gæstelærere: Mikkel Friedrichsen m.fl.
Outdoor på Nørgaards Højskole giver dig en ordentlig en på opleveren! Masser af fede oplevelser og udfordringer til vands, til lands og i luften i en storslået natur i ind- og udland. Kom og mærk suset, hyggen og det fantastiske fællesskab der opstår når du giver den gas med dit hold og når længere end du troede!
Føl adrenalinen pumpe når du hænger på vores helt nye klatretårn og mærker syren dunke i underarmene. Koncentrer dig når du sikrer din makker der klatrer i trækronerne eller på granitten i de norske fjelde. Og luk øjnene når du kaster dig ud i en kæmpegynge eller et pendulhop med masser af frit fald, næsten ligesom et bungeejump.
Læn dig tilbage og nyd den smukke natur når vi sejler i kano og kajak i å sø, fjord og hav. Og husk at tage en dyb indånding inden du laver en "grønlænder" i kajakken eller surfer på bølgerne ved Klitmøller og mærker bølgerne bruse omkring dig.
Og så alt det andet du kan læse mere om på hjemmesiden. Mountainbike, rafting, svævebane, faldskærm, teambuilding, adventure race, turplanlægning, navigation, gribende natur, vabler, lugten af røg, sol i ansigtet og en "smuttur med spade"
Kort sagt arbejder vi med dine færdigheder så du kan tage udfordringerne op og få endnu større oplevelser hos os - og i fremtiden!