Musik - Højskolekurser
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
Hele Danmark | Ingen SU eller løn | Højskolekurser | 1 år | Ingen |
Nørgaards Højskole |
By | Hele Danmark |
Offentlig støtte | Ingen SU eller løn |
Uddannelseskategori | Højskolekurser |
Varighed | 1 år |
Adgangskrav | Ingen |
Uddannelsesinstitution |
Nørgaards Højskole |
Musik I
I linjefaget Musik I er det sammenspillet, der er kernen i undervisningen. Der bliver primært spillet pop, rock og funk. Undervisningen kan defineres som sammenspil, med indlagt individuel coaching, forstået på den måde at alle sammen spiller samme nummer (deraf navnet sammenspil ;-)), men at man får forskellige udfordringer på sit instrument alt afhængig af, hvor man er i sin egen udvikling.
Hvis man f.eks. er ny på keyboardet skal man sørge for at "keep it simple", så det virker. Er man derimod en meget erfaren guitarist skal man måske gentænke nogle af sine (u)vaner mens man samtidig får nogle fifs til soloer, højrehåndsteknik, gearkendskab eller noget helt fjerde. Hver mandag starter med en omgang musikpræsentation, hvor man skiftes til at tage et stykke musik med som præsenteres for de andre, for derigennem at få løftet blikket lidt fra sin egen musik-samling. Herefter præsenterer underviseren dagens nummer, hvorefter man går til instrumenterne og går i gang med at arrangere nummeret så man får lavet en version, som passer lige til temperament og besætning. Hvis du bare ikke kan få musik nok, og evt. overvejer en løbebane indenfor musikkens verden, anbefales det at kombinere dette linjefag med Musik II.
Musik II
På Musik II henvender vi os til dig som ikke kan få musik nok, og vil udforske musikkens teoretiske aspekter. Måske har du behov for hjælp til at komme videre i uddannelsessystemet indenfor musikkens verden, eller også ønsker du bare at blive en bedre musiker! På Musik II får du undervisning i brugsklaver, nodelæsning, teknik/livelyd, rytmetræning, introduktion til nodeprogram/nodeskrivning, musikhistorie, SDS, introduktion til garageband, introduktion til 32 spors harddiscrecording, og så får du skemalagt tid til at fordybe dig i dit hovedinstrument. Instrumentfordybelsen varetager du selv, under vejledning fra en relevant lærer.
Bliv en bedre sanger - kom ind i musikken! At være sanger er også at være musiker. Derfor har vi på Nørgaards integreret vores Sangerlinje som en aktiv del af Musiklinjen. Hermed sikrer vi os et spændende musikmiljø på tværs af instrumentalister/sangere, og vi er glade for at kunne tilbyde sangerne en række fag, som vil være med til at åbne op for et bredere kendskab: Soloundervisning/Masterclass: Vi har indlagt 2x 45 minutter ugentligt til soloundervisning som masterclass. Dvs. hver enkelt elev får ca. 10-20 minutters "soloundervisning" om ugen mens de andre ser på. På den måde får man indblik i en masse aspekter af sangundervisningen, og man vænner sig også til at være ”på”.
Vokalgruppe: Ved at arbejde med en mindre vokalgruppe, vil vi rette fokus på bl.a. arrangement, indstudering, hvordan vi får stemmerne til at lyde rigtig fedt sammen, fortolkning, hvordan man kommer ud over scenekanten med sin musik etc. Forløbet kan sigte mod optagelse på MGK, Konservatoriet, Musikvidenskab eller måske en helt fjerde vej mod en musikuddannelse.
Der arbejdes sammen med en række spillesteder i Århus, samt konservatoriet.
Linjeansvarlige: Martin Damgaard
Jobmuligheder
Musiker, kunstner.