Kosmetolog - Uddannelse MidtVest

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding Ingen SU eller løn Fagkurser, Erhvervsuddannelser, Sundhedsuddannelser, Alternative uddannelser Ingen Uddannelse MidtVest
By Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Fagkurser, Erhvervsuddannelser, Sundhedsuddannelser, Alternative uddannelser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Uddannelse MidtVest
Kosmetolog - Uddannelse MidtVest

Wellness og kosmetologi går hånd i hånd. Der er stor efterspørgsel på velkvalificeret arbejdskraft i wellnessbranchen. Det betyder at du kan skabe dig nogle gode fremtidsmuligheder med en uddannelse som kosmetolog.

Uddannelsen kræver at du har et godt teoretisk fundament, samt hænderne godt skruet på til at udføre den praktiske del af arbejdet. Der er en høj faglighed på uddannelsen og et højt kvalitetsniveau, som eleverne nyder godt af. Sammenhængen mellem den indre og ydre skønhed er en del af den læring, som eleverne lærer og tager med sig når de starter selv eller får job efter endt uddannelse.

Der veksles mellem det praktiske og det teoretiske i undervisningen. Undervisningen foregår i teorilokalet og den praktiske del udføres i wellnessafdelingen i butikken.

Da kosmetologi er et meget praktisk fag er det ca. 1/3 teoretisk undervisning og 2/3 praktisk. I klinikken øves der på klienterne, hvor du lærer at rådgive, vurdere og tilbyde den rette behandling til kunden. Du kommer til at arbejde så selvstændigt som muligt, dog med supervision, så du får en god fornemmelse af hvordan det er at have sin egen klinik og sine egne kunder. Det er rutinen der giver den bedste erfaring og her får du mulighed for at få masser af erfaring.

Når du er færdiguddannet er du klar til at finde din fremtidsarbejdsplads om det er hos en materialist, et spa/wellness center eller i din egen klinik.

Derudover har du fået en basisviden indenfor anatomi, fysiologi og sygdomslære, så du lettere har adgang til at gennemføre andre alternative uddannelser, hvor denne viden kræves.

Der vil undervejs i uddannelsesforløbet være stopprøver og evalueringer. Her får den enkelte elev et indtryk af hvor der skal ydes noget ekstra og hvor det går rigtig godt. Elevens indsats i løbet af forløbet er med til at give et samlet indtryk der har indflydelse på den samlede årskarakter.

Du får karakter i følgende fag: skønhedspleje, kundepleje/professionalisme, rengøring/hygiejne samt salgsteknik.


Jobmuligheder

Kosmetolog, selvstændig kosmetolog