Healingsmassage

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København Ingen SU eller løn Erhvervsuddannelser Ingen Oasen - Vækstcentret for Personlig Udvikling
By København
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Erhvervsuddannelser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Oasen - Vækstcentret for Personlig Udvikling
Healingsmassage

"Der åbner sig en helt ny verden, når vi opdager, hvor meget vi kan give til os selv og til hinanden med blid berøring og opmærksomt nærvær."


Grundkursus, trin 1
På Grundkurset oplever du større accept og kærlighed til dig selv, din krop og den person du i virkeligheden er. Kurset er åbent for alle som har lyst til at lære at give og modtage en hel kropsmassage. En massage som er nænsom, helende og dybtgående, og som er dejlig både at give og modtage. Grundkurset i healingsmassage er udgangspunktet og kan både tages som et selvstændigt kursus, eller som det første trin på Massage Terapeut Uddannelsen. Healingsmassage bygges op trin for trin, så du lærer de grundlæggende massageteknikker og regler. Du lærer at massere på en ansvarlig måde, så du trygt kan give venner og familie en behagelig og afspændende healingsmassage.


Undervisningen
Undervisningen skifter mellem teoretiske oplæg, demonstration af massageteknikker og udveksling af massage. Du lærer om krop - sind sammenhænge, at sanse energi og at arbejde nænsomt og opmærksomt med de forskellige kropsområder. Du lærer hvordan du åbner og lukker en healingsmassage, og hvordan du skaber tillidsfuld kontakt. Du får også redskaber og inspiration til, hvordan du arbejder med din egen udviklingsproces i forhold til massagen, og du lærer en enkelt meditationsteknik, så du inden selve massagen centrerer dig selv og bliver mere nærværende. I virkeligheden handler personlig udvikling altid om det - nærværet - den indre stilhed - det vi ikke kan sætte ord på. Og det er her, du for første gang ser, hvem du dybest set er. At give og modtage er hjertets sprog og essensen i healingsmassage. Udover at være et dejligt redskab for afspænding, stresshåndtering og velvære, er healingsmassage således også et smukt og værdifuldt redskab for healing og selvudvikling.


Gruppen
På grundkurset er der lejlighed til at dele dine indsigter og oplevelser. Du vil erfare at mange ting er fælles, så du på den måde oplever samhørighed. Gruppen er et pusterum til frit at stille spørgsmål og dele dine oplevelser undervejs, få feedback og få nye redskaber til din personlige proces.


Jobmuligheder

Healingsmassør.