Geofysik - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Københavns Universitet
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Geofysik

Jorden er stadig meget uudforsket og især den del af jorden der ligger under vand. Som geofysiker undersøger du alle de forhold der spiller ind på jordens historie og fremtid baseret på de oplysninger du kan få af jordens atmosfære, undergrunden og havet.


Du kortlægger simpelthen jordens indre med blandt andet en metode der hedder seismik. Seismik er også en udbredt metode til at finde olie. Med seismik kan man nemlig ”se og føle” sig frem til forskellige lag i undergrunden, da man kan se refleksionerne af de lydbølger der bliver sendt afsted. Så hvis du altid har undret dig over hvordan man ved at jordens ydre kerne er flydende, så er det ved hjælp af seismik.


Så geofysik er meget relevant for at finde olie eller vand i undergrunden, som vi efterhånden er ved at have knappe ressourcer af.


En kandidatuddannelsen i Geofysik tager 2 år og blander væsentlige elementer fra forskellige naturvidenskabelige discipliner med matematiske modeller til at forklare egenskaber ved vores jord, klima, oceaner, og atmosfære.


- Du lærer de grundlæggende fysiske principper og lovmæssigheder, der styrer de geofysiske systemer.
- Du lærer om klimaets udvikling og de styrende processer.
- Du lærer om de fysiske love for indlandsisens bevægelse og om udtagning af boreprøver.
- Du lærer om geodætiske målinger baseret på den nyeste satellitteknologi.
- Du lærer om måling af oceanernes bevægelse og forståelsen heraf.
- Du lærer om atmosfæriske modellers opbygning og den moderne meteorologiske forståelse, der ligger bag disse.



Jobmuligheder

Underviser, forsker, produktudvikler i det private erhvervsliv.