Farmaceut - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Odense SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Københavns Universitet
Syddansk Universitet Odense
By København, Odense
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Syddansk Universitet Odense
Farmaceut

Hvis du vil være den der opfinder den næste store kur mod kræft eller andre sygdomme, så bør du uddanne dig så meget som muligt i den farmaceutiske retning for at lære så meget som muligt om alle de facetter der er i den kemiske opbygning, m.m. af medicin.


For at blive færdiguddannet farmaceut skal du læse den 2-årige kandidatdel. Kandidatuddannelsen er opdelt på følgende måde: et ½ år er dedikeret til obligatoriske fag som farmakoterapi, toksikologi, bioinformatik. Der er også et ½ års valgfrie fag, et ½ års studieophold på et apotek eller lign. Det sidste ½ år skal du bruge på at skrive dit kandidatspeciale. En stor del af den faglige undervisning foregår via forelæsninger og klasseundervisning, men du får også mulighed for at arbejde selvstændigt i laboratoriet og i din gruppe med spændende projekter. Når du er færdig som farmaceut er ansættelsesmuligheder særdeles fornuftige, og du starter bestemt ikke på en sulteløn. Du kan også vælge vejen som selvstændig og f.eks. etablere din egen medicinalvirksomhed og for alvor prøve kræfter med en tilværelse som selvstændig - vejen er lang og hård, men gevinsten er ligeledes stor, og måske skaber du det nye Bavarian Nordic.


Over 60% af alle uddannede farmaceuter arbejder i medicinal- og biotekindustrien og den store vækst i branchen gør at der altid er efterspørgsel på de dygtigste farmaceuter.



Jobmuligheder

Forsker i lægemidler, underviser, udvikler af farmaceutiske produkter (lægemidler). Du kan finde ansættelse i private bioteknologiske, medicinale, kemiske og biomedicinske virksomheder (Lundbeck, Novo Nordisk, Novo Zymes og lign.).



Relaterede studenterjobs

Natarbejde på apoteket eller et hvilket som helst job hos Novo Nordisk eller et lignende medicinalfirma, der kan øge dine chancer for at få et job der når du er færdig.