Dansk grammatik og sprogrigtighed

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København Ingen SU eller løn Erhvervskurser Ingen Danske Sprogseminarer
By København
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Erhvervskurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Danske Sprogseminarer
Dansk grammatik og sprogrigtighed

For at kunne føle dig som en stensikker sprogbruger skal du have grundlaget i orden og kende den strukturelle side af sproget.


Grammatisk kunnen udvider den sproglige bevidsthed. Og så er det jo sjovt at kigge retskrivningsreglerne dybt i øjnene! Her ses både på hvordan og hvorfor, når det gælder det korrekte skriftsprog.


Nogle mennesker ser kun stavefejl og forkerte grammatiske ordstillinger når de læser en tekst, og får derfor ikke budskabet ind, hvis der er for mange fejl. Hvis du sender en tekst til nogen og vil være sikker på at de fokuserer på budskabet i stedet for stavefejl, så har du mulighed for at få trænet dine færdigheder på dette kursus.


Selvom du måske engang var klassens ubestridt bedste til retstavning og grammatik, så kan tingene godt have udviklet sig lidt siden dengang, da sproget hele tiden ændrer sig. Selv kommareglerne har ændret sig flere gange over de sidste 20 år.


I 2003 besluttede Dansk Sprognævn sammen med Kulturministeriet at slå det traditionelle komma (det gamle kryds og bolle-komma fra 1918) sammen med det nye komma. I dag har vi derfor kun ét komma (revideret grammatisk komma) med valgfrit startkomma. På dette seminar får du gennemgået Sprognævnets anbefaling mht. kommasætning.


Ud over reglen om valgfrit startkomma får du gennemgået alle kommareglerne så du bliver en mere sikker sprogbruger. Din underviser er landets førende kommanørd. Han har netop skrevet speciale om kommatering og har her arbejdet med en indfaldsvinkel som på én gang simplificerer, naturliggør og nuancerer kommaet.


Når det kommer til retskrivning får du gennemgået og vist hvad der er med til at gøre en tekst mindre vellykket. Med denne indsigt er du allerede blevet bedre til at se hvad der skal til for at gøre en tekst god.

Teorien bliver fulgt op med korte skriveøvelser på pc. Du skal fx lære at omskrive passive skrivemåder til aktive og at omskrive det unødvendigt komplicerede til lettere sprog, og du skal øve dig i at stramme op på en tekst så den bliver mere klar og forståelig.


Sprogets udvikling er meget afhængig af brugerne. Og derfor kommer der også flere og flere specielle ord og ordstillinger ind i sproget, som ændrer på den måde vi ser den korrekte måde at skrive tekster på.


For eksempel kan også nævnes valgplakater, hvor reklamebureauet har delt ordene forkert. Måske er det med vilje for at skabe en hype omkring det, måske er det ikke med vilje, men fordi man ikke ønskede at sætte bindestreger mellem orddelingerne. Men uanset hvad skabte det opmærksomhed, som jo netop er det et reklamebureau ønsker sig at få.


Se hjemmesiden for de nyeste datoer:


http://www.sprogseminar.dk/kurser/danske-kurser/grammatik-og-retskrivning/