Civilingeniør i Konstruktionsteknik

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Odense SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Syddansk Universitet Odense
By Odense
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Civilingeniør i Konstruktionsteknik

Hvis du er glad for at arbejde med konstruktioner og hvis du elsker at arbejde i forskellige materialer, så kan du sikkert finde en stor interesse i at blive civilingeniør i konstruktionsteknik.


Som Civilingeniør i Konstruktionsteknik kan du bruge din teoretiske viden til at overtage ansvaret for opførslen og konstruktionen af forskellige byggerier. Især byggebranchen efterspørger civilingeniører med specialviden indenfor konstruktionsteknik med materialer som beton, stål, sten og lignende.


Du vil blive fortrolig med hvordan man bygger bedst muligt med bestemte materialer og hvordan de forskellige materialer interagerer med hinanden. Konstruktionsteknik kan bruges i alle sammenhæng hvor der skal bygges. Det kan være alt lige fra en bro, en lagerbygning, en maskine eller en robot.


Du lærer også hvordan du jordskælvssikrer en bygning eller designer den så den påvirkes mindst muligt af vinden. Det er dog ikke så relevant i Danmark med jordskælvssikring, så der er også internationale muligheder i uddannelsen.


Du får mulighed for at blive projektleder på større projekter hos rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører.


Det er både projektarbejde og holdundervisning du modtager på uddannelsen. Nogle af de fag du får kommer ind på vibrationsanalyse, kontinuummekanik, stabilitet og materialeteknologi.


Undervisningen er en blanding af normal undervisning og en del projektarbejde, der fokuserer på at den enkelte studerende lærer at arbejde sammen med andre i f.eks. et team.


Når du har skrevet dit speciale og er færdiguddannet bliver din titel Cand. polyt.


Jobmuligheder

Som Civilingeniør har du rigtigt gode muligheder for at få arbejde indenfor den profession du har specialiseret dig i. Civilingeniører kommer tit at arbejde med design/udvikling af nye innovative produkter med hjælp fra den nyeste teknologi. En del Civilingeniører får hurtigt en lederstilling i private virksomheder og oplever at få et større ansvarsområde. Lønnen er fordelagtig for de fleste Civilingeniører. Nogle Civilingeniører vælger at starte egen virksomhed og store danske virksomheder som f.eks Oticon er startet af Civilingeniører.



Specielle adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen i konstruktionsteknik er enten en diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik eller maskinteknik eller en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bygningsteknik eller maskinteknik.