Arbejdsformidling
Hvad man troede var børnesygdomme, viser sig nu som kroniske skavanker. Med efterhånden snart to et halvt år på bagen fungerer landets jobcentre stadig på en måde, som de ledige finder dybt utilfredsstillende.
Dermed står jobcentrene med det værst tænkelige udgangspunkt kun tre måneder, før jobcentrene skal gennemføre endnu en omfattende reform.
Ugebrevet A4 har tidligere dokumenteret stor frustration blandt arbejdsløse over centrenes manglende evner til at skaffe dem i job, og der er ingen fremgang at spore i ny tilfredshedsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for A4 blandt et repræsentativt udsnit af landets ledige.
Nu som tidligere klager tre ud af fire ledige over, at de kun i ringe grad eller slet ikke oplever, at deres jobcenter hjælper dem med at finde job. Op mod halvdelen – 45 procent – karakteriserer kvaliteten af jobcentrets indsats som »dårlig eller meget dårlig«, mens kun 14 procent er parate til at give jobcentrets indsats skudsmålet »god eller meget god«. 73 procent af de ledige fortæller, at de ikke er blevet præsenteret for en eneste stilling den seneste måned.
Tallene er nærmest identiske med dem, der kom frem i tilsvarende undersøgelser af tilfredsheden med den offentlige jobformidling i henholdsvis maj 2006, marts 2007 og september 2007. I 2006 drejede det sig om den daværende AF og i 2007 om jobcentrene, som lukkede dørene op i landets 91 kommuner 1. januar 2007.
Jobcentrene har tidligere forklaret de dårlige tal med indkøringsvanskeligheder og lovet bod og bedring, men nu er Dansk Arbejdsgiverforening ved at miste tålmodigheden.
»Det er dybt beskæmmende, at så få oplever at blive hjulpet med job. Enten med et konkret job eller med hjælp til at søge et arbejde. En del af ideen med jobcentrene var, at der nu skulle fokus på job og jobsøgning, og det er fuldstændig udeblevet,« mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.
4 ud af 10 ledige er hverken blevet præsenteret for job eller anvist metoder til at finde et i de jobsamtaler, de har deltaget i på jobcentret ifølge A4’s undersøgelse. At ledigheden i øjeblikket stiger, kan ifølge Jørgen Bang-Petersen ikke tælle som undskyldning for jobcentrenes manglende fokus på job.
»Der kommer jo nye job hele tiden, og selv om konkurrencen om dem er blevet hårdere, er det fortsat jobcentrenes primære opgave at bringe de ledige i kontakt med jobåbningerne,« siger han.
Individuel behandling efterlyses
De ledige ønsker en mere individuel behandling i jobcentrene. De, der har vurderet jobcentrets indsats som dårlig eller meget dårlig, er blevet bedt om at begrunde deres negative bedømmelse. Af den fremgår det, at:
* 57 procent er utilfredse med, at de ikke fik tilbud om job, der var relevante for dem.
* 50 procent savner en mere individuel vejledning.
* 47 procent er blevet skuffet over personalet i Jobcentret.
* 37 procent klager over manglende tilbud om relevant uddannelse.
* 28 procent finder de aktiveringstilbud, de fik, for ringe.
Henning Jørgensen, professor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, genkender utilfredsheden blandt de ledige fra de undersøgelser, han løbende foretager på jobcentre. Oplevelsen af den offentlige jobformidling er helt anderledes end for 10 år siden, efter at arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde« fra 2002 og efterfølgende administrative og forvaltningsmæssige reformer fuldstændig har ændret tilgangen til de ledige, mener han.
»I 90’erne havde vi den aktive arbejdsmarkedspolitik med individuelle handlingsplaner, hvor der blev taget hensyn til de lediges ønsker. De følte, at de fik noget, der positivt motiverede dem. I dag er ethvert individuelt hensyn fjernet. Nu dikterer systemet en jobplan, hvor det eneste, der betyder noget, er, at den fører hurtigst og kortest muligt til arbejde,« siger Henning Jørgensen.
Han ser det som baggrunden for, at 39 procent af de ledige klager over, at der ikke bliver lyttet til dem, at 37 procent efterlyser relevant uddannelse, og at endnu større andele efterlyser individuel vejledning og relevante job.
»Når man taler med de ansatte i systemet, får man at vide, at de jo er sat til at massere de lediges bevidsthed. Fra centralt hold i Arbejdsmarkedsstyrelsen tilflyder der de ansatte en strøm af manualer, der fratager dem deres selvstændighed og fortæller dem, hvordan de skal handle,« fortæller Henning Jørgensen.
Det gennemgående budskab til jobcentrenes ansatte er ifølge ham, at ledige ikke skal motiveres positivt, men negativt til at frygte ledigheden.
»Det skal være som i gamle dage, hvor man frygtede at komme på fattighuset. Derfor nedsættes kvaliteten af alt, hvad der tilbydes. Det er den behandling, de ledige reagerer på i undersøgelsen,« mener professoren.
Passer bare deres arbejde
At der er sket en grundlæggende ændring af tilgangen til ledige som følge af blandt andet arbejdsmarkedsreformen, bekræftes af jobcenterchef i Slagelse og næstformand i Foreningen af Jobcenterchefer i Danmark Hans E. Lund Rasmussen. Han har tidligere arbejdet som arbejdsmarkedschef i en kommunal forvaltning.
»Dér var klienten målet i forhold til en række ligestillede problemstillinger, og lovgivningen var midlet. I dag er virksomhederne målet, borgerne midlet og lovgivningen en understøttende foranstaltning.«
Det er fra Hans E. Lund Rasmussens side en objektiv konstatering. Men for ham er det vigtigt at have de ændrede vilkår for den offentlige jobformidling for øje, når man tolker de holdninger, som de ledige giver udtryk for i A4’s undersøgelse. At folk er utilfredse, er for jobcenterchefen at se ikke ensbetydende med, at jobcentrene ikke gør deres arbejde godt nok – måske tværtimod.
»Hvis vores indsats resulterer i, at folk sluses ud i jobåbninger og opnår selvstændig forsørgelse, så opfylder vi de krav, der stilles til os som jobcenter. Og så er det knap så interessant, om borgerne er tilfredse med at komme i job eller ej.«
Hans E. Lund Rasmussen mener, at meget af den utilfredshed, der kommer til udtryk i undersøgelsen, skyldes, at de ledige ikke har realistiske forventninger til, hvad jobcentrene kan og skal tilbyde. Blandt andet er det længe siden, at jobformidling blev afskaffet for forsikrede ledige. De skal selv være aktivt jobsøgende, påpeger han:
»Det nytter ikke, at de kommer ind og tror, at vi laver aktiv jobformidling med stor personlig kontakt til den enkelte. Det har vi ikke ressourcer til. Og hvad aktivering angår, så kan vi have modsatrettede interesser. Vi har et arbejdsmarked at tage hensyn til og prioriterer områder, hvor der er jobåbninger. Den ledige vil måske gerne hen, hvor vedkommende tidligere var ansat, og bliver det ikke imødekommet, så er det klart, at man kan blive utilfreds på den baggrund.«
Papirarbejde stjæler tid
Borgmester i Rødovre Kommune Erik Nielsen (S) er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening. Han mener også, at det er uundgåeligt at få utilfredse kunder, når man som myndighed stiller krav og pålægger ledige at tage job, som de måske ikke selv ser som relevante.
»Målet for os er ikke som i en tøjbutik kun at have tilfredse kunder. Det er ikke jobcentrenes opgave at være populære,« siger han.
At utilfredsheden har det omfang, den har, vil han dog godt rette op på. Han mener, at en del af de negative svar skyldes, at jobcentrene er blevet talt ned i offentligheden. Først fra statslig side og på det seneste af arbejdsmarkedets parter, som har været imod, at jobcentrenes indsats for forsikrede ledige – som nu er under statslig styring – lægges sammen med indsatsen for kontanthjælpsmodtagere under kommunal kontrol efter 1. august i år.
Samtidig har de mange administrative byrder, som jobcentrene er blevet pålagt, taget tid, som Erik Nielsen gerne ville have brugt til en mere individuel behandling af de ledige:
»Vi arbejder jo trods alt ikke for at få utilfredse kunder. Men når vi er i en verden, hvor der stilles så store krav, og har systemer, som er så indviklede, at medarbejderne dårligt kan finde ud af dem, så må det opfattes sådan.«
Borgmesteren vil arbejde for regelforenkling, når jobindsatsen kommunaliseres, men erkender, at det kræver tillid fra central, politisk side til, at opgaven kan løses lokalt.
Ifølge professor Henning Jørgensen kan Erik Nielsen dog godt glemme alt om større frihed og kommunal råderet, så længe den nuværende arbejdsmarkedspolitik føres videre.
»Tværtimod. Stramningerne er blevet værre og værre gennem de seneste fem år. De ansatte flygter fra jobcentrene, som ikke kan få genbesat stillingerne, fordi folk ved, at de kommer ind og bliver bureaukrater af værste skuffe. De skal jo igennem 15 skærmbilleder på en computer, bare de har brugt fem minutter på en ledig. Så det kan han godt glemme.«
Det er kun to år og fire måneder side, at jobcentrene blev oprettet under store omstillingsvanskeligheder. Med de forhold, der hersker på jobcentrene, og de udfordringer, der ligger i den stigende ledighed, finder Henning Jørgensen det hovedløst at bruge stærkt efterspurgte ressourcer på at samkøre den statslige og kommunale jobformidling på nuværende tidspunkt.
»Beslutningen om kommunalisering ligger fast. Men intet er forberedt rigtigt – hverken it, organisering eller økonomistyring. Så lad være med at lade det træde i kraft før til april næste år,« lyder rådet.
Ingen kommentar
Ugebrevet A4 ville gerne have talt med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om de lediges store utilfredshed med jobcentrene, som hun har ansvaret for. Men ministeren har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen og har henvist til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som imidlertid heller ikke har ønsket at kommentere de holdninger, der er præsenteret i denne artikel.
Kilde: LO Ugebrev
