Vi søger tre lejere (værselsudlejning) til Bofællesskab* på Skovvejen pr 01/01/18
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 3800 kr
Depositum: 7600 kr
Størrelse: 120 m²
Værelser: 1
Postnummer: 8000

Vi søger tre lejere (værselsudlejning) til Bofællesskab* på Skovvejen pr 01/01/18

Vi søger tre lejere (værselsudlejning) til Bofællesskab* på Skovvejen pr 01/01/18


Vi er fire drenge, der søger tre piger til et bofællesskab midt på Skovvejen.
Bofællesskabet tager udgangspunkt i to lejligheder, fordelt på fire plan, samlet 253 kvm, der udgører hele ejendommen.
Bertram og Mads bor i den øverste lejlighed på 119 kvm, og søger én lejer, mens Søren og Alex bor i nedre lejlighed på 134 kvm og søger to lejere.
De tre værelser svinger mellem 9-14 kvm, med en gennemsnitslig husleje på 3800,- inkl vand og varme. Indskud vil være en måneds husleje samt en måneds depositum. Samlet ca. 7600,-
Vi har en dejlig gårdhave, som vi deler med Ditte på 50 år (plus/minus), der bor i et lille hyggeligt baghus. Derudover har vi en kælder med vaskemaskine og tørretumbler og rig mulighed for opbevaring. Så har vi havnekik, ligger tæt på skov, midtby samt dagligvarebutikker.

Om os:

Søren er 21 år og har en passion for musik, planter og gennemsigtige gardiner. Søren fungerer som husets gartner og til daglig arbejder Søren i restaurationsbranchen, og har planer om at påbegynde studie inden for det næste år eller to. Søren kan godt lide at tage på udflugter med Bertram (hvis Alex kører).

Alex på 20 studerer arkitektur på en dagshøjskole og har planer om at starte på Århus arkitektskole til sommer. Derudover har han en passion for design og hans BMW. Alex er en hyggelig fyr, der altid er klar på en dyb snak.

Mads på 21 er husets mad-, kaffe- og vinkender. Han arbejder på Can Blau, og har ofte sene arbejdstimer. Når Mads ikke arbejder, er han altid klar på et lille glas og en god snak, eller et godt spil Bezzerwizzer.

Bertram på 20 er husets altmuligmand og arbejder som lærervikar. Bertram har ofte gang i forskellige projekter, der strækker sig bredt, og han kan godt lide at tage på udflugter med Søren (når Alex kører). Derudover er han glad for politik og bøger.

Vi har kendt hinanden i mange år efterhånden, men er samtidig forskellige fra hinanden på mange punkter. En ting, vi dog alle har tilfælles er, at vi alle er rygere, hvilket betyder, der bliver røget ud af vinduet, samtidig med, at vi er glade for at lufte ud. Derudover har vi ambitioner, såvel som tømmermænd og vi elsker privatlivet, som vi elsker samværet.

Er du/I interesseret i at bo med os, må du meget gerne kontakte en af os.

*Med bofællesskab menes der IKKE et 70’er kollektiv med fællesværdier, tvungen fællesspisning og madbudget. Derimod menes der et ønske om at indgå i en lille familie, på tværs af lejlighederne med mulighed for frivillig fællesspisning, hvis der er stemning for det. Kort sagt skal man ville fællesskabet, men ikke nødvendigvis 24/7. En lukket dør respekteres selvfølgelig.