Klik her for at komme til Penge-sektionen, hvor du finder flere artikler omkring a-kasser, forsikringer og banker målrettet unge og studerende

Skal din økonomi have en hjælpende hånd?

Skal din økonomi have en hjælpende hånd?

Studenterguiden.dk sætter for tiden fokus på et af tidens hotte emner, unge og økonomi. To ord der ofte har svært ved at harmonere, da SU’en ikke altid lige kan strække en hel måned. Men hvordan kan man få pengene til at holde lidt længere, så menuen ikke kun står på pasta og ketchup den sidste uge i måneden?

Jyske Bank giver her i samarbejde med Studenterguiden.dk et overblik over, hvad man som ung studerende kan få kr.’erne til at række lidt længere. Og ikke mindst, hvilke faldgrupper man helst skal træde ved siden af, hvis økonomien ikke helt kører som den skal.

Hvad har jeg af udgifter??

”Det er nemt at beregne sine udgifter, man tager blot sin indtægt og ligger 10 % oveni” Bing Crosby

Grundpillen i en hver daglig økonomi, er at kunne styre sine udgifter. Har man hånd i hanke med dem, skulle der helst ikke dumpe ubehagelige regninger ind af brevsprækken i tide og utide. Hvem hvordan får man overblikket? Studenterguiden.dk har spurgt Simon Agerled, der til daglig arbejder i Jyske Bank i Odense om hvad han anbefaler sine studerende kunder til:

Som studerende har man bare ikke meget at gøre godt med, når først huslejen, telefonen og alle de andre faste udgifter er betalt står man tilbage med i allerheldigste tilfælde et par 1.000 kr. Skal man samtidig betale for bøger den måned får ens SU hurtigt ben at gå på” og  fortsætter ”enhver, rig som fattig studerende kan dog gardere sig mod ubehagelige overraskelser ved at holde hånd i hanke med sine faste udgifter. Når først man er rykket hjemmefra og selv skal stå for betalingen af ens egne udgifter vil jeg helt klart anbefale, at man opretter en Budgetkonto. En Budgetkonto er en konto, hvor alle ens faste udgifter bliver betalt fra. Det er sådan set forholdsvist simpelt: man finder ud af, hvor meget man skal af med om året af sine fasteudgifter og deler beløbet ud på månedsbasis. Så ved du, hvor stor en overførsel du skal lave til din Budgetkonto hver måned. Dog er det vigtigt at huske, at der stort set altid bør stå x antal kroner på kontoen fra start af. Dette sikre, at kontoen ikke går i minus i løbet af året.

Her i Jyske Bank hjælper vi gerne kunderne i gang med budgettet. Alt kan jo i dag ordnes fra computeren hjemmefra, man skal bare kaste sig ud i det.

Er der så udgifter, du mener man kan spare/skære væk budgetkontoen som studerende?

”Jeg er aldrig smagsdommer hvad angår størrelsen på folks regninger. Der må man bruge sin sunde fornuft. Det må være op til én selv, at vurdere, om man virkelig vil bruge de par 1.000 ekstra kr. om året på den store tv-pakke end at få bøffer og rødvin hver fredag. Dog kan der være penge at spare som studerende, hvis man sonderer terrænet. Flere forsikringsselskaber tilbyder ofte en billig ”Studiepakke” hvor de basale forsikringer indgår. Jeg ved, at bl.a. GF-forsikring, som vi samarbejde med her i Jyske Bank tilbyder nogle attraktive forsikringer til unge kunder til en skarp pris”

Vil du gerne have hjælp til dit budget, kan du få fat på Jyske Bank her

Mød nedenfor Louise, der her været i banken og få kigget på hendes budget:


Find studieboligen, din base under din uddannelse

”Én mand i huset er bedre end 10 på gaden” Mae West 

Kollegium, lejebolig eller måske dit helt eget! Mulighederne er mange, og når man endelig er kommet ind på drømmestudiet begynder den hårde kamp oftest om de bedste studieboliger. Men hvad skal man egentlig være opmærksom på, når man bevæger sig ud på boligmarkedet? Og hvad har man egentlig råd til at bo i?  

Studenterguiden.dk spørger Simon fra Jyske Bank:

”Jamen igen er vi jo inde omkring ens grundstamme, når vi snakker udgifter; budgettet. Man skal jo sikre sig, at der som min. er råd til de udgifter, der automatisk følger med, når man bor i lejlighed; husleje, el, forsikringer, licens osv. Og så skal man have sin sunde fornuft med sig. Det nytter ikke noget, at man sætter sig for dyrt, og man vender og drejer hver en krone. Man vil jo stadigvæk gerne have mulighed for at have et socialt liv med ens nye studiekammerater når man har fri. Så hav en klar holdning til det rådighedsbeløb man gerne vil have til sig selv hver måned – altså ens indtægt minus ens udgifter. Så i bund og grund kommer det an på, hvor mange penge der kommer ind på kontoen hver måned, og hvor meget man skal føre over på budgetkontoen. Har man kun sin SU at leve for skal man ikke sætte sig for dyrt og søge en mindre etværelseslejlighed eller et værelse på et kollegium. Har man derimod et arbejde ved siden af studiet, kan det godt være, at man kan klare sig i sin egen lejlighed. Vi hjælper gerne vores kunder med at danne sig overblikket over ens kommende økonomi i den nye lejlighed.

Hvad med indskuddet til den nye lejelejlighed? Oftest skal man jo op med en mindre formue for at flytte ind. Hvis man ikke har sparet op i forvejen, kan man så evt. låne til dette igennem jer. 

”Det er altid omkostningsfuldt at flytte. Vi hjælper gerne vores kunder med det hele eller delvise indskud til den nye lejlighed. Det jeg lægger vægt på, når jeg snakker med mine kunder omkring lån og indskud er, at der er plads til en afvikling af lånet. Hvis man f.eks. ikke får lånet væk og man så står om tre år og skal flytte igen, jamen så har man pludselig en gæld med sig på mange 1.000 kr.! Og så skal budgettet jo selvfølgelig hænge sammen, så der er realistisk både for banken, men mest af alt for vores kunder. Ellers bliver det bare nogle dyre og sure år i den lejlighed”

Hvis man nu ikke har?

”SU lån og SU ydelsen generelt er et unikt system, som vi har her i landet. Jeg vil dog sige, at man skal bruge sin fornuft, når man optager lånet. Bruger man bare pengene til café besøg og byture kan det blive nogle irriterende penge at skulle betale tilbage, når man engang er færdig. Optager man Su-lån igennem hele sin uddannelse fra ungdomsuddanelserne til man er færdig på universitet eller anden lang uddannelse kan man sagtens komme ud med en gæld på op mod 300.000 kr. Og de penge skal altså betales tilbage nogen gange op mod 15 år efter man er færdiguddannet. Generelt skal man jo altid tænke sig om, når man låner penge.

Vi står altid klar til at hjælpe både vores egne og bestemt også nye kunder fra andre banker, som søger ny bolig. Om det så er den ene eller anden boligform, måske endda ens helt egen lejlighed, hjælper jeg gerne med budgettet og måske lånet.

Når du er boligsøgende husk derfor:

-      Lig et realistisk budget og forhold dig til hvor meget DU skal have til mad og sjov og ballade om måneden
-      Søg boligsikring ved kommunen
-      Tal med din bankrådgiver om lån til indskud hvis du ikke har pengene selv

Du kan få hjælp til dine boligtanker i Jyske Bank - fang en medarabejder her!

Få lidt inspiration omkring boligsøgning/køb herunder:


Et udlandsophold er en STOR udgift!

”Verdener en bog, og den, som ikke rejser, læser kun en side” – Augustine, Saint    

Der skal bestemt også være styr på budgettet, hvis man tager af sted i en længere eller kortere periode. Flere og flere studerende vælger at tage et semester eller to i udlandet. Andre drømme om sabbatåret mellem de tunge semestre som et dejligt afbræk – langt væk fra bøger og lektierne på studiet. Det er en dyr fornøjelse! Eller er det virkelige det?

Simon fra Jyske Bank fortæller her om, hvordan man kan tage sine forholdsregler og hvad man skal være opmærksom på, når man rejser ud i den store verden

”Det er dyrt at rejse, sådan er det bare. Men der er jo også hvad man gør det til og man kan bestemt tage sine forholdsregler op til rejsen. Selvfølgelig skal økonomien være på plads. Man kan godt spørge i banken om man kan låne til rejsen og er det økonomisk ansvarligt, finder vi som regel en løsning. Der er dog altid fornuftigt at have sparet lidt op på egen hånd op til rejsen. Skal man af sted i forbindelse med ens studie har man desuden mulighed for at søge forskellige fonde – eller måske fonden derhjemme ved de gamle” siger Simon med et smil på læben og fortsætter ”ofte er det dog en god idé at have sikret sig økonomisk hjemmefra inden man tager, f.eks. i form af en kassekredit på ens lønkonto, så man ikke er for begrænset under sit udlandsophold. Det er jo som oftest denne ene gang i ens liv, at man får denne mulighed.”

Hvad er vigtigt at huske, når man nu er kommet af sted med flyveren?

”Vigtigst af alt er, ens mulighed for at kunne komme til penge, altså at man har betalingskort nok med! Jeg anbefaler altid mine kunder som min. at have to kort med rejsen. Dels er man sikret ved tyveri, hvis man altså ikke ligger kortene sammen i ens pung, og dels er der forskellige forbrugsgrænser på de enkelte kort, som folk ofte først bliver bevidst om, når man står dernede og IKKE kan hæve på sit kort. Et VisaDebit kort, tidl. VisaElektron, er faktisk et af de bedste kort at have med på rejsen, selv om de har det ry af at være det her ”ungdomskort” herhjemme.

Derudover kan man faktisk også få et Mastercard med på rejsen. Det smarte ved dette kort er, at kortet kan fås med en indbygget rejseforsikring, der faktisk er meget god. Denne gælder dog kun for en 30 dages periode, men med mulighed for tilkøb af en længere periode”.

Vil du gerne ud og rejse, og have lidt hjælp til den økonomiske del? Du kan få hjælp i Jyske Bank her

Det du derfor skal være opmærksom på, når du tager af sted på et længere ophold er:

  1. Hav styr på økonomien inden du tager af sted. Lig et budget
  2. Sørg for at have en økonomisk buffer til de ekstra oplevelser du kan støde på derude
  3. Hav min. to betalingskort med – og hold dem adskilt
  4. Vær ordentligt forsikret

Pengeløs i udlandet: sådan undgår du mareridtet!