Værelse udlejes i et hyggeligt bofællesskab på Nørrebro!
Vi er tre piger, der bor i en treværelses lejlighed på Sigynsgade, Nørrebro. Da den ene af os (Vera) skal på udveksling indtil starten af januar 2020, lejer vi hendes værelse ud i fem måneder (august/september til december/januar) men vi er fleksible på både ind- og udflytning, hvis det ikke passer perfekt med dine planer eller behov.
Værelset ligger i stuen, og fungerer derfor som gennemgang til et andet værelse. Man er afskærmet af en rumdeler og et opsat gardin, så det føles aflukket men det er en lidt speciel løsning, hvor man kan komme til at føle sig lidt tættere på sine rommies, end man ville i et værelse med en dør. Lejligheden har et køkken med plads til at sidde, og her hygger og spiser vi, når vi kan. Derudover er der en stor altan til lejligheden, hvor der også er plads nok til at sidde flere mennesker. Der er derfor masser af plads til at være i lejligheden, så værelset bliver hurtigt primært et soveværelse. Vi er alle mennesker med mange bolde i luften, så selvom det er enormt hyggeligt når vi alle er i lejligheden, sker det ikke så ofte. Vi går dog meget op i, at lejligheden er et sted, hvor der er plads til at tage venner med hjem og være social, selvfølgelig med respekt for de andre. Derudover er der store udendørs fællesarealer til bygningen, hvor det er er lækkert at være i sommermånederne.
Lejen er inklusiv vand, varme og internet, så bortset fra et vaskeri, hvor man betaler per vask, er der ingen andre skjulte udgifter. Vi kan diskutere depositum og andre praktikeliteter.
Hvis overstående lyder som noget for dig, så skriv endelig til os, og fortæl os lidt om dig selv og din situation (beskæftigelse, job, interesser, yndlingsvin, osv.) . Så kan vi finde en dag, hvor du kan komme og se værelset, og vurdere om det er noget for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hilsen Vera, Marie og Laura



