Værelse til fremleje i Viby tæt på Aarhus C
Jeg udlejer et værelse på 1. etage i min lejlighed i Viby. Selve Lejligheden er med to værelser, et køkken/opholdsrum, badeværelse og entré. Lejligheden ligger 5 min. kørsel fra Århus Centrum og i gå-afstand til Vibycentret. Lejligheden er roligt beliggende og i et nyere beboelsesområde. Lejligheden har egen altan hvor der må grilles. Der forefindes depotrum samt stort parkeringsareal. Der er kabel-tv samt alle hårde hvidevarer i lejligheden.
Jeg søger en roomie, der har lyst til at lære mig at kende og engang imellem være sammen om at spise aftensmad , drikke kaffe eller nyde et glas vin når tiden er til det. Jeg søger med andre ord en roomie, der er klar på et nyt venskab, og på at få nogle sjove stunder sammen. Selvfølgelig er der også plads til privatliv, og jeg accepterer selvfølgelig også en lukket dør
Køn og alder er underordnet, men jeg søger en ikke-rygende studerende, så der er mulighed for boligstøtte.
Hvis det lyder som noget for dig, så skriv gerne en besked med lidt omkring dig selv og hvordan du er at bo med.



