Værelse i arkitekttegnet byggeri kun et stenkast fra letbanestop
*Send me a message for an english version!*
Hej forhåbentlig kommende roommate!
Min kæreste og jeg udlejer et værelse i vores skønne 3-værelses lejlighed fra 2010 på 70 kvm med altan. Lejligheden ligger i Palmehusene i en rolig del af Aarhus N hvor der blandt andet er udsigt til Vestereng. Op til lejligheden ligger Supercykelstien som gør det utrolig nemt at komme til f.eks. Katrinebjerg(7 min) eller BSS(10 min) på cykel. Hvis vejret er dårligt eller benene trætte er Letbanen 350 meter væk. Herfra tager det 8 minutter at komme til Uni og Nobelparken. 12-14 min hvis man skal til Centrum, latinerkvarteret eller Nørreport.
I lejligheden er der både desuden også både ny opvaskemaskine og vaske-/tørremaskine, et stort tørt opbevaringsrum i kælderen og 100/50 internet fra Stofa.
Der er mulighed for indflytning den 1. maj, muligvis lidt før. Foruden depositum, der svarer til 3 mdr. husleje(uden forbrug), vil der også være 1 måneds forudbetalt leje.
Lidt om os:
Jeg hedder Teis, jeg er 20 år og er igang med en BA i Digital Design på Aarhus Universitet(Katrinebjerg) på 2. semester. Jeg interesserer mig for næsten alting, så jeg er med på en samtale om hvad som helst! Jeg er en meget åben og hjælpsom person. For tiden bruger jeg mest tid på studie og et motorcykel projekt som forhåbentlig snart er færdigt. Jeg arbejder også hos et byplanlægningsfirma i Navitas.
Min kæreste hedder helena, hun er 21 år gammel og læser til optiker på 2. semester i Randers, men skifter til en uddannelse på AU til sommer. Helena kan godt lide indretning samt gode film og serier. Helena er et handlingsmenneske og er god til at få gjort de ting der skal til. Helena er desuden også en meget tøset pige, der elsker shopping og caféture. Hun kan godt lide at lave cocktails, samt at få et glas vin om aftenen.
Vi kommer begge fra Nordsjælland og er forholdvis nye til Aarhus.
Vi søger en roomie, der er nede på jorden, og kunne have lyst til at spise sammen et par gange om ugen, men samtidigt respekterer en lukket dør - hvilket vi selvfølgelig også gør. Derudover må du selvfølgelig gerne hjælpe til med at holde lejligheden pæn, og købe diverse essentials ind, når der er brug for det. Vi har desuden intet imod gæster så længe det ikke er super forstyrrende. Ellers så har vi ikke så mange krav. :)
Vi håber på at høre fra dig!



