Værelse fremlejes juli 2018 til januar 2019
Da jeg flytter et halvt år til Canada i forbindelse med mit studie mangler mine to roomies, Aske og Emil, en tredje roomie til at overtage mit værelse mens jeg er væk. De er begge i gang med en bachelorgrad i Arkitektur og Design, og kan beskrives som sociale, hyggelige og fornuftige roomies.
De bruger begge en del tid på studie og fritidsaktiviteter i løbet af ugen, men har en gang i mellem også tid til en øl eller lidt binge watching af diverse serier i lejligheden.
Hos en kommende roommate ser vi gerne, at personen er i gang med eller skal starte på en videregående uddannelse.
Lejligheden er 120 kvadratmeter, hvilket er fordelt over 2 etager. Vi har 2 badeværelser, entre, altan, køkken med opvaskemaskine, tre soveværelser på øverste etage (hvor den nye lejer får det største på ca. 18 m2), opbevaringsrum, gangareal, stue og spisestue. Ud over det er der også et loft til opbevaring. I det ene badeværelse er der brusekabine og vaskemaskine, og det andet er udstyret med badekar. Lejligheden er ikke af nyeste dato, hvilket prisen også burde give et hint om, men overordnet set er lejligheden i god stand og fint indrettet med gamle træmøbler. Der er elevator i bygningen.
Værelset kan lejes fuldt eller delvist møbleret. Skabene medfølger ligegyldigt hvad, da det ikke er muligt at flytte dem ud af lejligheden uden de går i stykker.
Lejen ligger på 2.867,- om måneden plus 208,- for alle udgifter, herunder vand, varme, el og internet. Hertil kommer at boligstøtten ligger på ca. 300 om måneden pr. person, så den reelle leje ligger på 2775,-. Forsikringen klares gennem IDA, hvorfor det kun koster cirka 380,- pr. person om året for cykel-, indbo- og elektronikforsikring. Depositum er 3.075,- og ved indflytning betales desuden 1 måneds leje + forbrug på forskud. Dette løber samlet op i 6.150,- ved indflytning.
Lejligheden står klar til indflytning i starten af juli, og skal fraflyttes i starten af januar.



