Værelse fremlejes i Aarhus N
Da jeg skal i udlandspraktik fremlejer jeg mit værelse i 5 måneder (1. august til 31. december).
Lejligheden ligger i Margrethehøjparken i Aarhus N (Brendstrupgårdsvej 9C) 10 minutters cykling fra universitetet og 100m fra et letbanestoppested. Lejligheden ligger i stueetagen og er på 65,4 kvm, og du vil komme til at bo på et værelse på 12,3 kvm. Der er masser af skabsplads på værelset samt en sovesofa og et 42 tv. Udover dette værelse er der et andet værelse, et badeværelse og et køkken-alrum. Lejligheden har desuden både vaskemaskine og opvaskemaskine. Fra værelset er der tilgang til en sydvestvendt altan på 7 kvm med en gasgrill til fri afbenyttelse, og der en stor græsplæne lige nedenfor så der er rig mulighed for at nyde solen, hvis vi får en lang sommer. Udover dette er der også en fælles tagterrasse med bænke. I området er der rig mulighed for indkøb i bl.a. Skejby Centeret. Ellers ligger der også nogle steder på vejen hjem fra uni.
Lejen er på 4100 kr ekskl. forbrug og internet men du vil kunne trække omkring 500 kr fra i boligstøtte. Herudover vil der også været et mindre depositum.
Du skal være studerende eller skal til at starte på studie og kan fremvise dokumentation herom.
Du skal leje værelset i hele fremlejeperioden (1. august til 31. december). Der er desuden mulighed for allerede at flytte ind 1-2 uger før d. 1. august samt at skubbe udflytningdatoen en smule.
Du vil komme til at dele lejligheden med Jakob (ikke mig). Han bliver 22 år lige om lidt og studerer på diplomingeniøruddannelsen i kemi. Han skal også i praktik efter sommerferien.
NB: Billedet af værelset er ikke af dette værelse, men af et tilsvarende. Dette værelse har udgang til den viste altan.
Hvis du er interesseret eller har nogle spørgsmål/ ønsker at se flere billeder, så smid en besked.