Værelse fremlejes fra d. 1/2 til 1/9
Hej alle boligsøgende!
Står du, eller kender du en der står, og mangler et værelse i Aarhus, så fremlejer jeg mit værelse i perioden 01.02.2018 – 01.09.2018. Værelset ligger på Søndre Ringgade, tæt på Harald Jensens Plads. Værelset er ca. 14 m2 med stub og en lille altan, som mest er brugt til opbevaring. Værelset er delvist møbleret med seng, reol og indbygget klædeskab. Nærmere detaljer angående møbler, kan vi altid snakke om :) Hele lejligheden er hyggelig og lys med højt til loftet og består af 3 værelser, køkken og bad.
Du vil komme til at bo sammen med mine 2 søde rumboer, Line og Louise, som er henholdsvis fysioterapeutstuderende og uddannet bioanalytiker.
Huslejen er 3900 kr. Inkl. alt – både vand, el, varme, tv og internet. Ved indflytning betales depositum bestående af en måneds husleje. Der er gratis tøjvask og tørring i kælderen og mulighed for at parkere din cykel tørt og varmt i cykelkælderen.
Vi søger en kvindelig lejer mellem 22 og 30 år, som er frisk på at bo i hyggelig omgivelser og selskab.
Hvis det har interesse, så send mig en besked :) Jeg glæder mig til at høre fra dig!