Værelse centralt på Frederiksberg udlejes op til et år
Kære boligsøgende,
Jeg udlejer et værelse op til et år på Frederiksberg i svømmehalkvarteret, tæt på metro, CBS, indkøb og caféliv.
Rar, rolig og renlig lejer søges til et 11 kvm værelse i 3-værelses lejlighed på 78 kvm. Ved leje af værelset, har man naturligvis også adgang til delestue, køkken, badeværelse som deles med sambo (derfor lejer man principielt 38 kvm for 5000 DKK, da man deler halvdelen af lejligheden).
Lejeperioden er op til et år. Jeg søger en person mellem 20-30, som har noget at se til i hverdagen og samtidig er rolig og rar at bo med.
Da jeg pt. bor i München, vil du bo med en anden lejer indtil september, hvor jeg kommer tilbage til Frederiksberg.
Lejen er 5000. kr. pr. måned inkl. alt (vand, el, varme, internet og TV-pakke). Depositum er to måneders husleje, og CPR-registrering på adressen er selvfølgelig muligt.
Jeg er 27 år og studerer pt. fuldtid i München, hvor jeg færdiggør mit speciale som ingeniør. Jeg er en laid-back person, som har let til smil og sætter pris på en god snak. Fritidsinteresser er sport, musik, kultur og jeg fester også en gang imellem!
Du er velkommen til at skrive med lidt info om dig selv, hvis du er interesseret.
NB. Exchange students are also very welcome
De bedste hilsner,
Pelle



