Søger en sød roomie til værelse i Aalborgs Øgade-kvarter!
Jeg søger en roomie til at overtage et værelse i Ø-gaden i Aalborg, hvilket (jeg synes) er en dejlig beliggenhed mellem campus øst og midtbyen, hvor begge dele kan nås på cykel. Ellers kører bussen lige uden for døren. De grønne områder Østre Anlæg og Karolinelund er desuden lige i nærheden.
Der er tale om en høj toværelses stuelejlighed med altan (man skal dog igennem mit værelse), hvor man kan tørre tøj eller nyde skyggen.
Der er vaskemaskine og tørretumbler i kælderen, samt et halvfugtigt tremmerum til opbevaring. Herudover kan man nyde baggården, som er grøn og fin og hvor man kan stille sin cykel, hvis ikke man gider slæbe den ned i kælderen, hvor der også er plads til den.
Dit værelse er 18 kvm og lyst med stukloft, trægulve og udsigt til en stille gade.
Jeg flyttede selv til byen sidste september, da jeg begyndte på Dansk-studiet og starter derfor på tredje semester efter sommerferien. Jeg har ellers opholdt mig mest i det østjyske.
Jeg er meget nede på jorden og holder af en hverdagsøl eller en kop kaffe en gang imellem, ser for meget Netflix, læser en bog, vander mine planter og tager til undervisning. Jeg holder af at lave vegetarmad og høre musik i køkkenet. Jeg vil selvfølgelig gerne dele en flaske vino sommetider. Dog har har jeg brug for at lukke en dør en gang imellem og respekterer ligeledes, at din dør er lukket.
Jeg har ikke mange krav, men jeg kunne dog godt tænke mig, at du er sød og rar og formår at holde køkken og bad nogenlunde rent. Derudover forventer jeg, at du betaler dine regninger og bidrager til at sortere vores affald.
Indflytningsdato er fleksibel - værelset er klart. Jeg vil dog gerne have det udlejet senest til d. 1. september.
Huslejen på 3044,- er inklusiv vand, varme og internet (før boligstøtte). Herudover kommer der kvartalsvist el og gas oveni (yaaas der er gaskomfur!), som vi naturligvis splejser.
Kontakt mig meget gerne ved interresse og skriv gerne lidt om dig selv og dine roomieskills.
:-)



