Skønt lyst værelse, med enestående udsigt
Jeg er blevet optaget på BSc i DDIT på ITU, og har et lækkert ca. 16 kvm stort værelse tilovers i min lejlighed ved Islands Brygge, med skøn udsigt over København, fantastisk lysindfald samt beliggenhed, med blot 10 minutters gang til IT-universitetet eller KU Søndre Campus.
Yderligere har værelset egen indgang, med adgang til badeværelse og køkken.
Jeg søger en studerende, som er både social- og studiemæssig engageret, og som IKKE ryger.
Prisen er 6.500 kr./md. inkl. varme, vand, el og højhastigheds-internet, så vi kan studere maks.
Hertil kommer indbetaling på depositum á 13.000 kr., og tre måneders forudbetalt leje på 19.500 kr.
Om lejligheden:
Som min flatmate vil du have adgang til vores fælles køkken og badeværelse (med karbad).
Med sine 117 m2, er der i lejligheden rigeligt med plads til både at være sammen, og at være sig selv, når man ønsker det.
Lejligheden er en charmerende tidligere herskabslejlighed med en spændende historie, og en fantastisk beliggenhed.
Der er rig mulighed for bl.a. at bade på varme sommerdage ved Islands Brygge havnebad, eller løbe skønne løbeture i Amager Fælled. Fisketorvet ligger også i gåafstand, så hvis man er til shopping, er mulighederne der i dén grad også.
Det tager kun ca. 10-15 min at cykle til Hovedbanegården.
Om mig:
Mit navn er Simon, jeg er 19 år gammel, og begynder på BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier på IT-Universitetet.
Jeg synes det er virkelig hyggeligt at bo med andre - det er faktisk et 'must' for mig.
Jeg er også glad for, og respekterer privatliv og behovet for bare at være alene og nyde sit eget selskab.
Jeg vil bo i det andet soveværelse, og har ligeledes et tilstødende studieværelse. Min drøm er, at få et studierelevant job, i takt med min uddannelse.
Bedste sommerhilsner,
Simon.



