Sådan vælger du lamper til studentervenlige priser

Sådan vælger du lamper til studentervenlige priser

Lamper er et must i ethvert hjem, men det kan hurtigt blive dyrt, hvis lejligheden eller værelset skal fyldes med lamper. Du får derfor her en guide til valg af belysning, som også giver nogle tips til hvordan du kan spare penge på dit lampekøb.

Råd nummer et: Generel rumbelysning

Generel rumbelysning betyder en jævn fordeling af lys i hele lokalet. Dette får man typisk ved lamper som hænger højt i loftet. Dette ses tit på badeværelset, hvor der en flad loftlampe (en plafond) eller i køkkenet, hvor der typisk hænger spots i loftet. Du kan bruge dette trick i din stue eller dit soveværelse, ved at have en pendel eller en loftlampe til at hænge højt oppe, tæt ved loftet. På den måde spredes lyset ud til en stor del af lokalet, så du ikke behøver at investere i flere lamper end højst nødvendigt.

Råd nummer to: Trådløs bordlampe

En trådløs bordlampe kan være smart på flere forskellige måder. Man kan tage den med omkring og der er ikke hele tiden en ledning i vejen. Dog skal den lades op med ledning, hvilket man typisk bare gør om natten. Det trådløse bordlampe er besparende på studenterbudgettet, da du kan tage den med fra soveværelset til stuen, eller fra den ene ende af værelset til den anden. På den måde, kan du nøjes med at have en enkelt eller to af disse, afhængigt af størrelsen på din bolig.

Råd nummer tre: LED, LED, LED

Selvom en LED pære, eller en lampe med indbygget LED lyskilde er en smule dyrere ved anskaffelse, er det suverænt den billigste løsning i længden. De fleste LED lyskilder holder i 20-30.000 timer, svarende til ca. 20 år. Almindelige halogenpærer holder i ca. to år. Du skal derfor skifte dine halogenpærer ud omkring ti gange før din LED pærer springer. Derfor er det et simpelt regnestykke, at det godt kan betale sig at købe en LED pære, selvom den skulle være 50% eller 100% dyrere ved anskaffelse.