Sådan tjener du ekstra penge til dit studieophold i udlandet

Sådan tjener du ekstra penge til dit studieophold i udlandet

Hvis du drømmer om at rejse til udlandet engang i fremtiden, gør du klogt i at spare op i god tid. Ikke nok med at du skal have penge til bolig, transport og eventuel studieafgift, er det også fedt at kunne opleve en masse i din fritid. Du får derfor brug for mange lommepenge. 

Efter en lang epidemi er rejsetrangen stor, og selvom vi ikke ved, hvornår vi igen kan rejse afsted uden bekymringer om smittetal og restriktioner, er det aldrig for tidligt at planlægge fremadrettet. Der findes nemlig utallige muligheder for dig, der studerer, fra kortvarige ophold til hele uddannelser. Her er et par ideer til, hvordan du supplerer din indkomst og sparer flere penge op. 

Invester i fremtiden med kryptovaluta

Kryptovaluta er en digital valuta, der er uafhængig af bankerne og aktiemarkedet. Der findes i dag rigtig mange forskellige derude, og en af de mest populære hedder Ethereum. Når du køber denne valuta, giver den dig mange forskellige indtjeningsmuligheder. Du kan vente på, at prisen går op og sælge din valuta igen, men du kan også udforske dApps og smartkontrakter. Find ud af, hvordan du investerer i Ethereum på Cryptomeister, og sug til dig af viden, før du går i gang. 

Start din egen blog eller podcast 

Det lyder måske ikke som en oplagt indtjeningsmulighed, men hvis du starter i god tid, og hvis du er seriøs omkring det, så står intet i vejen for, at din blog eller dit podcast kan blive en indtjeningskilde. Måske ikke det helt store beløb, men nok til lommepenge. Dette opnår du ved annoncer, sponsoreret indhold og affiliate marketing. Du kan også sælge dine egne produkter, såsom coaching, e-bøger, m.m. Skriver du tilmed på engelsk, er dit marked og dine muligheder endnu større.

Søg om private og offentlige legater

Legater er en rigtig god måde at finansiere et studieophold på. Der findes mange forskellige, og mens de helt store er svære at få fingre i, har du ofte gode chancer for at få de mindre legater. På studieguiden finder du en oversigt over alle danske legater, så det er bare om at komme igen. Sørg for at tjekke ansøgningsfristerne og vær i god tid. Desuden er det vigtigt, at du skriver en god ansøgning, der er målrettet det legat, du søger. Få venner eller familie til at læse den igennem og find råd og vejledning på nettet. Så bliver dine odds bedre. 

Skriv om din destination for magasiner, ugeblade og aviser

Hvis du er god til at skrive, og måske tilmed har studiet noget relevant, så er det værd at kaste dig ud i livet som freelancer. Sider som CultureTrip er et godt eksempel på, hvordan du kan skrive inspirerende indhold om kultur, mad og rejseliv, og der findes mange andre derude. Du kan lave rejseguides, men du kan også fokusere på politik. Måske er der et dansk magasin, der er interesseret i at bringe din historie? Eller måske den lokale avis fra din barndomsby? Det handler om at tænke ud af boksen.