Sådan sparer du op i hverdagen

Sådan sparer du op i hverdagen

Dette indhold er sponsoreret 

Som studerende kan det være svært altid at få råd til alle de ting man gerne vil. Selvom du måske arbejder ved siden af dit studie, kan pengene hurtigt forsvinde fra kontoen, og madplanen ender måske tit med at stå på pasta med ketchup sidst på måneden. Det kan også være at du bare går og drømmer om at spare op til fede rejser i din ferie eller lækre restaurantbesøg. Det kan være svært at få råd til det hele på SU, og hvis du ikke synes der er flere knapper du kan skrue på for at spare penge, så kan du også tage et forbrugslån så du eksempelvis kan komme på drømmerejsen. De fleste kan dog nemt finde nogle steder at spare i hverdagen, læs med her, og få nogle tips til netop dette. 

 

Har du brug for alle dine abonnementer? 

Der findes efterhånden rigtig mange streamingtjenester hvor du kan få opfyldt dit behov for god underholdning. Har du abonnement på flere forskellige tjenester, kan det være en god ide at tage et kig på, om det faktisk er nødvendigt at have dem alle sammen. Har du eksempelvis Viaplay fordi du er i gang med at se en bestemt serie, kan det være du skal overveje at afslutte abonnementet så snart du er færdig, så du ikke smider flere penge end højst nødvendigt efter flere forskellige tjenester. Ofte har de alligevel mange af de samme film og serier. 

 

Lav en madplan 

En madplan er en af de bedste måder til at undgå at bruge for mange penge i hverdagen. Er du nede og handle næsten hver dag og finder du først på hvad du skal have at spise til aften når du står i butikken, kan det være svært at undgå madspild og mange impulskøb. Prøv i stedet at lave en madplan og forsøg kun at handle en eller to gange om ugen. På den måde sikrer du dig at du ikke smider mad ud, fordi du havde glemt du havde det, og du slipper også for unødvendige impulskøb som kan blive til mange penge i længden. 

 

Faste udgifter 

Tag et kig på dine forsikringer, dit internetabonnement og andre lignende månedlige udgifter. Der kan være rigtig mange penge at spare ved at skifte til et andet selskab, eller måske bare vælge ting fra som ikke er nødvendige for dig. Undersøg om du kan få forsikring billigt gennem din bank eller fagforening, de laver nemlig tit aftaler med forsikringsselskaber. På den måde kan du hurtigt spare penge, som du kan bruge på langt sjovere ting i stedet.