Roomie til toppen af Øgaden
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 3125 kr
Depositum: 9375 kr
Størrelse: 11 m²
Værelser: 1
Postnummer: 9000

Roomie til toppen af Øgaden

Roomie søges til nyrenoveret 2 værelses i øgaden!

Jeg søger en roomie til en lækker 2'er på Fyensgade 48. Der er indflytning senest 15/09 (muligvis før afhængigt af hvornår håndværkerne er færdige). Der er splinternyt køkken med opvaskemaskine, komfur og køle/fryseskab, nyslebne og nylakerede gulve samt nymalede vægge. Værelset der kan blive dit er ca 11 kvm ( de første billeder), og har egen altan mod gården, så der er minimalt støjniveau :)
Der er skabsplads til lidt ekstra opbevaring på mit værelse.

I gården er der cykelparkering og der er vask i ejendommen. Lejligheden ligger lige op til Østre Anlæg, og der er rigeligt med indkøbsmuligheder omkring. Det tager ca 7 min at cykle til centrum i modvind og omkring 15 min til universitetet.
Huslejen er 6250 inkl forbrug, hvilket ender på 3125 pr mand. Efter boligstøtte, hvilket jeg regner med er muligt, dog ikke et krav, lander det på omtrent 2700. Derudover skal der betales el og internet.

Om mig:
Jeg er friskbagt student på knap 21, og skal holde sabbatår de næste par år, hvor jeg indtil videre skal arbejde i en børnehave. Jeg er meget interesseret i volleyball, men i forhold til at jeg jævnligt flyver rundt på banen, er jeg meget nede på jorden ;)
Derudover spiller jeg en musik og elsker at lave og spise god mad. På længere sigt regner jeg med at studere farmaci.
Jeg går op i at der er rent og pænt, og forventer at vi begge bidrager til dette.

Om dig:
Jeg søger en social, nogenlunde jævnaldrende roomie der er med på lidt hygge i ny og næ. Gerne studerende, hvis det passer med indflytningen, da lidt til lommen i form af boligstøtte kunne være fedt. Køn er underordnet, og jeg regner med at ting som rengøring, diverse indkøb osv. løftes i flok.

Hvis dette ikke har afskrækket dig, så smid en besked og lad os finde ud af noget :)

Spændte hilsner
Mikkel