Roomie søges til værelse på Teglholmen
Min kammerat Thomas og jeg, har været så heldig at få fingrene i en 4-værelses lejlighed beliggende på Alliancevej 14 på Teglholmen, og vi søger derfor en ekstra roomie. Gerne med indflytning fra 16. april.
Lejligheden er bygget i 2016, og ligger i det nye lækre Teglholm område (København SV), 100 m fra Netto, tæt på Fisketorvet, 10 min fra hovedbanegården på cykel og 1,5 km fra Sydhavn station. Derudover går havnebusserne næsten lige til døren, samt buslinje 34 og buslinje 14.
Der er vaskemaskine og opvaskemaskine i lejligheden, og der er er elevator i opgangen.
Vi søger en roomie som kan lide at være social (brætspil, vin eller andet), men som samtidigt respektere en lukket dør ligesom vi gør, og som kan finde ud af at gøre rent efter sig selv.
Du kommer til at bo på værelse B (se grundplanstegning), og du skal betale 5480 kr/måned i husleje plus 500 kr/måned i aconto, så i alt 5980 kr/måned. (Da vi kun har plantegningen, og endnu ikke er flyttet ind, kender vi ikke værelsets eksakte størrelse, men det er omkring 10-15 m2.)
Derudover vil vi gerne have et depositum på 3 måneders husleje.
Om os
Andreas er 25 år og blev færdig på DTU i sommers, og arbejder nu som Operations Engineer hos Ørsted, kommer fra Falster og er frivillig i fødevaretænketanken Frej. Derudover kan jeg godt lide at svømme, løbe og drikke vin og spille brætspil.
Thomas er 31 år og selvstændig maskinmester, kommer fra Lolland og bruger noget af sin fritid på løb samt cykling, og så er han enormt dårlig til backgammon.
Send en besked med lidt info om dig selv, og hvorfor du gerne vil bo sammen med os, hvis du er interesseret eller skriv hvis du har spørgsmål.



