Roomie søges i Ceresbyen d. 1. septemper
Hej boligsøgende
Jeg har været heldig at få fingre i en lejlighed i Ceres byen. Lejligheden har to altaner, og hvis man er mere til græs, er botanisk have så tæt, at man kan tillade sig og kalde det sin baghave :). Lejligheden er opdelt i to gode lyse værelser og et stort køkken alrum samt et badeværelse.
Alt er selvfølgeligt nyt, og uden behov for vedligeholdelse ud over rengøring. Der er vaskemaskine/tørretumbler og opvaskemaskine, alt i nye hvidevarer ved indflytning.
Dig
Sød imødekommende og helst mellem 22 og 30 som har boet ude før, og er renlig – ikke klinisk, men vær klar på at tage opvasken efter madlavning (der er opvaskemaskine), og en rengøringsdag hver 14. dag eller når det trænger.
Ellers er det eneste krav at du er studerende, så vi kan søge boligstøtte ?
Mig
Jeg læser til pædagog. Jeg er 23 år gammel og har boet i København de sidste 3 år, men vender nu stærkt tilbage til fastlandet.
Jeg maler i min fritid, ellers er jeg glad for gode serier, god musik og godt selskab. Jeg drikker en gang imellem en øl eller mange, og spiller et spil eller tager ud og danser med nogle gode venner.
Det praktiske
Huslejen er, inkl. alt 4600 kr og depositum er 2*husleje medmindre andet aftales. Indflytning fra d. 1/9. Værelset er ca 11 kvm med indbyggede skabe og egen udgang til altan.
Håber at høre fra dig
Med venlig hilsen Anna



