Ny roomie til værelse i flot, lys lejlighed søges
Hej! Jeg leder efter en ny roomie, der har lyst til at bo sammen med mig i en dejlig, lys, nyrenoveret lejlighed i Vestbyen tæt på indkøb, bus, caféer og kun små 10 minutters cykeltur fra centrum. Du vil få lejlighedens store værelse på 14 m2.
Om mig selv kan jeg kort fortælle, at jeg er et meget positivt, ordentligt og nysgerrigt menneske, der både nyder at være sammen med andre og at kunne trække mig tilbage til mig selv. Min fritid bruger jeg på forskellige små sysler, træning, venner og familie. På nuværende tidspunkt har jeg et sabbatår, og til næste år ser jeg frem til at skulle læse sociologi på Aalborg UNI.
Nok om mig – nu til dig :-) I min nye roomie håber jeg at finde en åben person med godt humør og respekt for hinandens privatliv. Lejlighedens store fællesstue lægge bl.a. op til mange gode hyggestunder sammen, og jeg ser også gerne, at du har lyst til at tilbringe tid sammen som venner – fx filmaftener, byture, kaffe/the drikkeri, ture i biffen, evt. også træning hvis du er til det?
Hvad angår rengøring ønsker jeg, at du er indstillet på, at vi holder lejligheden ganske almindelig ryddelig og ren – dog uden at være fanatisk omkring det.
PRAKTISK
Til lejligheden er der: fælles vaskerum, fælles cykelkælder, fælles have/gård, og kælderopbevaringsrum.
Husleje pr. måned (inkl. vand og varme): 3500*
El (betales pr. kvartal): 316 pr. person
Depositum: 8000
2 mdr. forudbetalt husleje: 7400
* OBS! Jeg gør opmærksom på, at den angivne husleje er EFTER boligstøtte, hvilket min nuværende roomie og jeg har fået, siden vi flyttede ind, og som jeg også regner med at få, når du flytter ind.
Skriv endelig en besked til mig hvis du tænker, det kunne være superfedt at flytte ind i lejligheden sammen med mig. Så kan vi snuppe en kop kaffe sammen og fornemme hinanden som personer :-)



