"Lyst værelse ved Botanisk Have"
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 3900 kr
Depositum: 11700 kr
Størrelse: 15 m²
Værelser: 1
Postnummer: 8000

"Lyst værelse ved Botanisk Have"

Hej kommende bofælle!

Jeg er den glade lejer af en 3-værelses lejlighed på Ringkøbingvej, og jeg søger derfor en lejer til det ene værelse. Lejligheden er i en hævet stueetage, og ligger lige ved Den Gamle By og Botanisk Have med gåafstand til det meste. Værelset er et dejligt lyst værelse på 15 kvm, der har et stort vindue med sprosser ud til en hyggelig gårdhave. Værelset er godt indrettet, hvoraf den ene væg består af indbyggede skabe. Til værelset vil der være brugsret til køkken, bad, gang, fri vaskekælder, cykelkælder, depotrum og fælles gårdhave. Værelset er nymalet ved indflytning. Månedlig leje: 3900 inkl. vand/ekskl. varme, el og internet. Mulighed for indflytning før.

Lejligheden deles med mig, Sissel på 21 år, der i øjeblikket arbejder som afløser på et plejehjem, og som søger ind på medicinstudiet til sommer. Jeg er glad for dans, teater og at spille klaver, men jeg er også rigtig glad for et roligt hjem, hvor der er plads til at studere. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, er kæmpe fan af crocs, og så er jeg altid klar på en dancebattle på køkkengulvet.

Jeg forestiller mig, at du er nogenlunde jævnaldrende med mig/studerende, og at du er et sødt og rart menneske, der trives med at bo med andre mennesker. Jeg spiser selv plantebaseret, så det er en fordel hvis du trives i et vegetarisk/vegansk køkken. Og hvis du har nogle af de samme interesser, så kunne det jo bare være endnu bedre.

Jeg kan kontaktes her.