Lyst værelse i kanalhusene med havudsigt!
Hej!
Vi er et par, som har købt en lejlighed i kanalhusene. Lejligheden er 97 m2 og med en fælles altan på 4 m2. Herudover er der cykelkælder og et lille depotrum tilknyttet. Der er gulvvarme i hele lejligheden. Opbygningen er meget delt, så der er rig mulighed for privatliv, men hvis du er frisk på nogle aftener, hvor vi laver mad sammen, er vi også klar på det.
Værelset som fremlejes, er 12 m2. Der er tale om et kvadratisk værelse med god plads til en seng og et skrivebord.
Værelset er helt nyt ved indflytning fra den 1. marts og er ikke møbleret. Lejeperioden er som udgangspunkt ubegrænset, men der vil være en 'prøveperiode' på 3 måneder, herefter vil lejen blive forlænget et år af gangen.
Prisen for værelset er 4500.-/mdr.
Denne pris er eksklusiv vand, varme og el, som deles ud på alle tre personer. Vi forventer dette vil blive omkring 500 kr./pers./mdr.
Prisen er inklusiv lille tv-pakke og Netflix samt internet.
Ved indflytning skal betales 4500.- i depositum samt 2 måneders forudbetalt husleje (husleje skal derfor ikke betales i juni og juli).
Det skal du vide om os..
Vi er 2 medicinstuderende - begge på 5. semester, begge 21 år. Vi har efter at have boet 2 år i Århus erkendt, at Århus Ø er den absolut bedste og smukkeste bydel - også selvom der er lidt byggerod lige nu. Dette har ført til et køb af en lækker lejlighed, som du kan blive en del af. Vigtigst af alt skal du vide, at selvom vi er et par, har vi aldrig haft problemer med at åbne op for andre, og vi laver mange ting hver især....
Rasmus spiller fodbold i Lystrup (3 x træning + 1 x kamp /uge). Derudover træner han i fitness, ses med venner, tager på bar, spiller playstation... og læser, når det er nødvendigt ;)
Catrine har tidligere brugt meget tid på fodbold, men en skade gør, at hun lige nu primært holder sig til fitness og løb. Derudover holder hun meget af at gøre brug af de lækre faciliteter, som Århus byder på. Dette gælder både café-livet, den kulturelle del og ikke mindst gåture ved skov og hav, som kun er et stenkast fra lejligheden.
Vi holder begge meget af at arbejde, og arbejder hver 4-8 gange om måneden som vikar på hospitaler i og omkring Århus.
For at komme i betragtning, skal du være..
Ikke-ryger, ansvarlig, ryddelig hvad angår fællesarealer. Om du er social anlagt eller ej, spiller ikke den store rolle - vi respekterer en lukket dør såvel som en åben. Din alder er som udgangspunkt underordnet, så længe du opfylder de andre krav.
Vi glæder os til at høre fra dig!!
-Rasmus og Catrine



