Kombinerede vejledningsmetoder har størst effekt

Kombinerede vejledningsmetoder har størst effekt

Vejledning har størst effekt, når den indeholder flere initiativer i og uden for skolen, der tilsammen danner en helhed. Det viser en ny stor undersøgelse om vejledningens dokumentererede effekt baseret på forskning fra 2000 og frem til i dag.
Undervisningsministeriet bad i 2010 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet om at undersøge, hvad forskningen siger om effekten af de vejledningsmetoder, der bliver anvendt i forbindelse med overgangsvejledning mellem grundskole og ungdomsuddannelse, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og voksne i beskæftigelse. Resultatet af undersøgelsen peger entydigt på, at det er vigtigt, at det er en kombination af metoder, der indgår som en del af læreplanen og som en del af de aktiviteter, der foregår i skolen. Forældre og kammerater har stor indflydelse som "uformelle vejledere", og endelig er den personlige relation mellem vejlederen og den vejledte af stor betydning. Derfor er den individuelle samtale også meget vigtig. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen udtaler: "Jeg har især hæftet mig ved, at forskningen bekræfter, at initiativerne i Ungepakke II synes at være fornuftige. Samtidig slår rapporten nu fast, hvor vigtig vejledningen er for den gruppe af unge, der kommer fra hjem med ingen eller meget lidt uddannelse."

Nødvendigt med særlige vejledningsinitiativer i forhold til unge med negativ social arv

Rapporten peger på, at vejledningen selvfølgelig ikke i sig selv kan løse problemet med negativ social arv, dertil er dette område alt for komplekst. Men undersøgelsen viser, at vejledningen har en betydning for de elever, der kommer fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, fordi de ikke har rollemodeller og generelt får færre informationer gennem deres forældre end andre. Hvor hjemmet og kammeraterne har en afgørende betydning for en ung fra et gennemsnitligt hjem, har vejledningen altså en væsentlig større betydning for unge med en negativ social arv. Undersøgelsen har ikke kunnet finde faktorer, der alene knytter sig til etnicitet. Forskningsleder og lektor Gerd Christensen udtaler: "Undersøgelsen gennemgår al forskning om overgangsvejledning med dokumenteret effekt fra 2000 og frem til i dag. For at undersøgelsens resultater skal kunne anvendes på danske forhold, så har vi udvalgt lande, hvor der er en vis lighed med danske vejledningsforhold. Det drejer sig om de nordiske lande, England, USA, Canada, Australien, New Zealand og Vesteuropa. Vi fandt faktisk kun 39 relevante studier og på den baggrund må vi konstatere, at det at arbejde med effektspørgsmål er sjældent i vejledningsforskningen." Kilde: UVM.dk