Gode råd til at leve billigt som studerende

Gode råd til at leve billigt som studerende

Dette indhold er sponsoreret  

Livet som studerende er ikke altid nemt, og det kan være svært at få det hele til at hænge sammen rent økonomisk, når man både har et fuldtidsstudium, der skal passes, men samtidig nogle udgifter, som SU’en ikke kan klare alene. Der er rigtig høje forventninger til den moderne studerende, og der er rigtig mange krav og valg, som man skal træffe og leve op til i det moderne samfund. 

Forsøg at lade være med at ty til de nemme løsninger

At have et stramt budget er en del af de fleste studerendes hverdag, og hvis er træt af at leve af pasta og ketchup og har lyst til at tjene nogle flere penge, så er du slet ikke alene om det. Det er dog ikke en god ide at ty til de nemme løsninger, og begynde at tage kviklån hist og her for at løse problemerne hurtigt. Der er rigtig mange ulemper ved den nemme løsning, og at have en ekstra omkostning i form af en kviklån rente er ikke særlig sjovt. Hvis man endelig skal låne penge et sted, så er det bedst at udnytte, at man er studerende og får SU. Det giver dig nemlig mulighed for at tage et SU-lån, som er meget billigere at betale af på end alle andre lån.

Få dig et studiejob ved siden af

En anden måde at skaffe lidt ekstra knaster til føden er ved at finde et studiejob, hvor du kan arbejde ved siden af studiet. Det gennemsnitlige timeantal er 10-12 timer, men afhængigt af hvor mange timer, du har til rådighed i din hverdag, kan du selv justere. Udover at give en lidt større indkomst end bare din SU, så giver et studiejob dig også mulighed for at prøve noget af det, du lærer på studiet, af i praksis. At finde et relevant studiejob kan være lidt mere udfordrende, da der er større kamp om disse end eksempelvis et job bag kassen i Netto, og i sin jobsøgning er det ikke unormalt at støde på arbejdsgivere, der forventer at du har erfaring med en hel masse, selvom du måske leder efter dit første job. Jobmarkedet for unge er ofte uretfærdigt, men der er ikke andet for end at prøve sig frem.

At skralde er en god vej til billig mad 

Et godt trick, som mange unge bruger til at supplere madbudgettet, er at skralde fra supermarkederne. Rigtig mange butikker smider hver dag rigtig meget mad ud, som ikke fejler ret meget, men som af en eller anden årsag ikke kan sælges til kunderne. Det betyder, at der i containeren ude bag ved butikken ofte ligger en guldgrube af produkter, som kan gøre livet på SU lidt sødere. På flere sociale medier er det muligt at blive medlem af grupper med en masse andre skraldere, som kan give dig gode tips og tricks til, hvor og hvornår det er bedst at gå på jagt. Når man vælger at skralde mad fra skraldespande er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der jo er en grund til, at det er blevet smidt ud, så man skal huske at være kritisk med det, man tager med hjem, selvom man kan blive helt ivrigt af det store, gratis udvalg.