Fremleje af værelse på Isbjerget
Hej alle boligsøgende!
Vi er tre drenge, der fra 1. februar bliver forladt af vores nuværende roommate. Derfor mangler vi en ny roommate til vores boligfællesskab på isbjerget. Det sociale vil fungere som omdrejningspunktet, og vi håber på, at vores kommende roomie også vil se det på samme måde.
Kort om os.
Vi er to ingeniørstuderende og en enkelt arkitektstuderende, alle oprindeligt fra Herning. Generelt er vi meget glade for sport og andet boldspil. Derudover er vi rigtig glade for at kunne nyde en øl i fredagsbaren, og andet festligt samvær, men søndag på sofaen er også blevet til en fast tradition.
Hvad vi forventer:
Som sagt søger vi en roommate i alderen 20-24 år. Du skal vægte det sociale højt, men kan sagtens forstå en lukket dør. Derudover skal du være studerende, så vi kan søge om boligstøtte.
Praktisk info:
Værelset vi udlejer er 12 kvm. Hertil hører stort køkkenalrum, to badeværelser, terrasse og et lille depot i kælderen. Alt i alt er lejligheden 145 kvm. Indflytning er omkring 1. februar.
Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv som den person vi søger, eller har du spørgsmål vedrørende lejligheden, er du mere end velkommen til at kontakte os.



