Fantastisk beliggenhed og verdens bedste roomie!
Hej kære boligsøgende!
Da jeg skal tre måneder til Philipinerne i praktik, vil jeg hellere end gerne have mit værelse udlejet i samme periode.
Værelset er møbleret, med nyindkøbte møbler og du skal være velkommen til at bruge løs af de ting jeg har stående - så længe du passer godt på det hele :-)
Jeg fjerner selvfølgelig alt mit tøj, så du får plads til dine personlige ejendele, men ellers er værelset som det står.
Lejligheden er en to-værelses, beliggende på det bedste sted på Amager: Islands Brygge.
Fælleden er i baghaven og bryggekajen i forhaven. Jeg kan helt ærligt sige - placeringen er i top!
I lejligheden bor min skønne roomie, som er positiv og tolerant, og generelt virkelig behagelig at bo sammen med. Det er i øvrigt hende som ejer lejligheden.
Rygning foregår udendørs (vi bor på 3. sal).
Jeg er interesseret i at finde en rar og hensynsfuld kvindelig lejer, som formodentlig står og mangler bolig akut. Alder, beskæftigelse, og andet er egentlig ligegyldigt, så længe du er sød og ordentlig.
Huslejen er 4200 kr. alt inklusive, og der vil skulle betales et depositum på en enkelt måned husleje. Derudover vil jeg udarbejde en lille kontrakt for perioden, så jeg er sikret huslejen dækket, og du som lejer er garanteret en bolig i perioden.
Indflytning vil være ca. d. 06/11-17 og udflytning ca. d. 01/02-18 (disse datoer ligger ikke helt fast før i næste uge).
Ved interesse, vil vi aftale et lille møde, hvor vi alle tre kan møde hinanden og få hilst.
Jeg glæder mig til at høre fra dig! :-)
Mvh. Amalie



