Disse nyhedsbreve skal du være tilmeldt

Disse nyhedsbreve skal du være tilmeldt

Vi kender alle det med at have tilmeldt os en konkurrence på Facebook eller lignende, og så dumper det ind med irriterende mails. Men denne gang vil vi give jer en guide til de nyhedsbreve, der rent faktisk er værd at tilmelde sig.

Beauty and Style

Hvis du elsker forkælelse og skønhedsbehandlinger, så skal du tilmelde dig Beauty and Style’s nyhedsbrev. Beauty and Style er en kosmetologskole, hvor deres dygtige elever udfører forskellige behandlinger som klipninger, massage og andre behandlinger som plukning af øjenbryn. På trods af at behandlingerne bliver udført af elever, så er de af høj kvalitet. Skolen er nemlig certificeret af I.E.C, hvilket er en international kvalitetskontrol, og lærerne er veluddannede.

Hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev, får du mulighed for at være først på pletten, når det gælder gode tilbud på behandlinger. Så hvis du vil have skønhedsbehandlinger til en brøkdel af normalprisen, skal du tilmelde dig nyhedsbrevet.

H&M

H&M behøver nok ikke den store introduktion, da tøjkæden har været både internationalt og nationalt anerkendt i mange år. Det er her, at man kan finde moderigtigt tøj til en god pris. I løbet af de seneste år har H&M også præsenteret en bæredygtig kollektion ved navn ’Conscious’. Kollektionen er et skridt mod en mere bæredygtig retning, da tøjet er produceret af miljøvenlige materialer som økologisk og genanvendt bomuld. Hvis du køber fra deres Conscious-kollektion, er du derfor med til at udøve omtanke for miljøet.

Deres nyhedsbrev indeholder tilbud, som kun kan fås gennem links fra nyhedsbrevet, og gode tips til styling. Hvis du skal tilmelde dig nyhedsbrevet, kan du samtidig finde fordele ved at blive H&M Member. Det er ganske gratis, men du får eksklusive tilbud og medlemspriser, fri fragt og ekstra rabatter på deres udsalg. What’s not to like?

Just Eat

Der er ingen grund til ikke at skrive sig op til Just Eat’s nyhedsbrev. Du får tips om nye restauranter, inspiration til hvad man skal bestille og sidst men ikke mindst, får du ofte kuponer med 10% eller 15% rabat. På en almindelig måned kommer der i hvert fald et par kuponer gennem nyhedsbrevet, så du kan godt spare en del, hvis du er glad for takeaway.

Kuponer kommer tit ifm. begivenheder som Valentinsdag, men også bare på en travl mandag. Indimellem er der rabatkuponer på specifikke restauranter, så du får mulighed for at prøve spændende retter. På Just Eat er der alt fra pizza til sushi, så du skal nok få stillet din lækkersult.