18kvm værelse udlejes
Kære boligsøgende,
Jeg udlejer et værelse på 18 kvm på Frederiksberg tæt på Frederiksberg Have og metro.
I lejligheden er bor jeg sammen med min lille hund (Sille). Vi vil sammen deles om et køkken og et badeværelse (se billederne).
Lidt om mig (og Sille)
Jeg er 21 år og studerer psykologi på Københavns Universitet. Derudover arbejder jeg som ABA-træner for en dreng med autisme.?? I min fritid elsker jeg at være sammen med mine veninder og venner???????
Sille fylder 1 år d. 1. maj, og er en Shih Tzu. Hun er en super kælen og kærlig hund, når man lærer hende at kende, men i starten kan hun nemt virke som en lille hund, der tror, hun er en vagthund??????? Men hvis du har tid til det, så vil hun hurtigt forelske sig i dig og elske at være sammen med dig.
Når jeg ikke er hjemme, så er Sille i vores fælles gang og køkken, så det skal du være okay med. Ved min tidligere lejer har Sille accepteret, at hun har været hjemme med en lukket dør, så det regner jeg stærkt med, at hun også vil acceptere med dig- men har du lyst til, at hun en gang imellem er sammen med dig imens, så vil hun nok også elske det.
Om dig
Jeg ser gerne, at du er en rolig person, der ikke har tanker om, at der skal være store fester i dit hjem. Du forstår at ryde op efter dig selv, og er okay med, at skulle gøre ordentligt rent på fællesområderne hver anden uge. Man må ikke ryge i lejligheden, så det skal du også kunne acceptere.
Huslejen bliver 6135 pr. måned (5350kr + 785kr for el, varme og internet). Årligt får jeg en varmeregning, hvor jeg kommer til at regne på, om din betalte aconto stemmer overens med, hvad jeg ender med at skulle af med. Er der større udsving, kommer det til at betyde at enten du eller jeg kommer til at skulle betale lidt til hinanden.
Vi har vaskekælder, som jeg vil sætte dig ind i.
Der vil være indflytning 1. maj. Depositum vil være 2 måneders husleje. Og den månedlige husleje vil blive betalt forud.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Camilla



