16 kvm værelse udlejes i Aarhus C, Frederiksbjerg
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 4000 kr
Depositum: 22000 kr
Størrelse: 16 m²
Værelser: 1
Postnummer: 0

16 kvm værelse udlejes i Aarhus C, Frederiksbjerg

Hej!

Da vores nuværende roomie fraflytter sit værelse i vores lejlighed på Dalgas Avenue, søges der nu efter en ny lejer til værelset med indflytning 1. august 2019.

Hele lejligheden er på 86 m2 delt ud på 3 værelser plus et lyst badeværelse og et åbent køkken. Lejligheden er placeret i Aarhus C, Frederiksbjerg på Dalgas Avenue. Du er altså i gåafstand til både banegården, midtbyen, strand og natur. Derudover får du Fitness World (Dalgas Avenue) som nabo og gode indkøbsmuligheder på Jægergårdsgade.

Værelset som udlejes er 16 kvm stort og med en udsigt lige ud til en kæmpe gårdhave. På badeværelset er der både ny vaskemaskine og tørretumbler. I køkkenet er der et stort nyt køle/fryseskab, nyt komfur og en opvaskemaskine.

Du kommer til at bo sammen med 23-årige Jesper, som læser til ingeniør i Herning. Jesper bruger sin tid på studiet, dykning og hygge med venner.

Derudover kommer du til at bo sammen med mig: en ung mand på 24 år, som studerer en kandidat i Corporate Communication på Aarhus BSS. Jeg skal det næste stykke tid arbejde i Struer, hvilket betyder at jeg reelt kun er hjemme i weekenderne.

Vi kan som roomies godt lide at lave ting i fællesskab, men forstår samtidig at hygge os i vores eget selskab.

Lejen på værelset ligger på 4000.- månedligt som inkluderer vand og varme. Dertil kommer el og internet, som vi er 3 personer om at dele. vi får boligstøtte som typisk dækker el og internet.

Ved indflytning betales et beløb på 26000.- som dækker for 3x forudbetalt husleje, depositum og første måneds leje.

Hvis det hele lyder spændende, så send gerne en PB eller mail - hvor du skriver kort om dig selv og hvor længe du regner med at blive boende. :-)