Værelse til leje i 3 mrd med GOD mulighed for forlængelse
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 4500 kr
Depositum: 9000 kr
Størrelse: 15 m²
Værelser: 1
Postnummer: 0

Værelse til leje i 3 mrd med GOD mulighed for forlængelse

?VÆRELSE TIL LEJE I KØBENHAVN NV - 3 MDR. MED GOD MULIGHED FOR FORLÆNGELSE?

Vi er to veninder der har fået fingerne i en 4v lejlighed i fuglekvarteret 3 minutters gang fra Nørrebro st, med indflytning 1. Marts 2018.

Lidt om lejligheden:

Nyrenoveret 4v. lejlighed i fuglekvareteret på 81kvm.

Oprindeligt en 3v, men der er blevet opført en væg (se plantegning), så der nu er et ekstra værelse, og et lidt mindre køkken. Værelserne er omkring 15 kvm.

Der er køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørrertumler.

På det store værelse er der udgang til altan, og der er også en tagterrasse som kan benyttes af alle opgangens beboere.

Der er et kælderrum som vi i lejligheden deles om, og der er også cykelkælder.

Huslejen kommer til at ligge på cirka 4400kr/mdr, + forbrug. Depositummet vil være på 9000, men hvis du bliver forlænget vil depositummet stige.

Lidt om os:

Izabella er 20 år, og er ved at komme sig efter en sygemelding, og håber på at starte på en videregående uddannelse i efteråret, hun krydser særlig fingre for at komme ind på Kunstakademiets billedkunstskole.

Hun interesserer sig for kunst, litteratur, musik og feminisme.

I sin fritid træner hun børn i fodbold, og udover det kan hun godt lide at drikke kaffe eller et godt glas papvin med sine venner, se Netflix eller spille backgammon.

Sara er 21 og arbejder i en vuggestue. Hun underviser i dramatik på en ungdomsskole og kan godt lide at stikke og sy. Sara kan lide at være social og drikker gerne en kop the, kaffe, øl eller andet efter arbejdet med venner. Sara ønsker at starte videregående studie op til efteråret, hun vil gerne være kostumeskrædder.

Lidt om dig:

Du er en mand i 20érne

Du kan finde ud af deltage i rengøring af fællesområder (gang, køkken og bad)

Du er frisk på hygge, fælles aftensmad, dele din chokolade, hyggesnak, og andre sociale aktiviteter, men vi forventer at du respekterer en lukket dør, ligesom vi selv gør.

Hvis du er interesseret kan du skrive til os her senest d.28 /01-18

Skriv lidt om dig selv, hvad du godt kan lide at lave og hvorfor du godt kunne tænke dig at bo med os!

Vi glæder os til at høre fra dig