Værelse i Frederiksberg, med Frederiksberg Have som nabo
Mine forældre har købt en superfin lejlighed på Frederiksberg, og i den forbindelse leder jeg efter en sød lejer til det ene værelse.
Lejligheden er på 57 m2 og består af to store værelser, en gang, et flot køkken og et rummeligt badeværelse (= du bader ikke hen over toilettet)
Huslejen er på 4500 kr. og dertil kommer el og varme oveni.
Den ligger på en flot vej og for enden af den, er der en indgang til smukke Frederiksberg Have.
Foruden Frederiksberg Have har lejligheden også en tilhørende stor have, som er guld værd om sommeren.
Du kommer til at dele lejligheden med mig! Jeg er 26 år og er næsten færdig med min kandidat i film- og medievidenskab. Jeg håber at finde en roomie, der synes, at det kunne være hyggeligt med et måltid eller et glas vin eller to i ny og næ, men som samtidig også respekterer en lukket dør.
Derudover søger jeg også en, der kan svinge en støvsuger fra tid til anden, og som tager skraldet med ud, når den er fuld. Men det er jo heldigvis kun småting!
Glæder mig til at høre fra dig!
-



